Kontakt os






 

Peter Parbo i bestyrelse for Danmarks Digital TV A/S
Mandag 18. februar 2008
Af Karsten Jensen
 
Udpeget som uafhængige bestyrelsesmedlemmer er Jan Trøjborg, tidligere industri-, trafik-, erhvervs-, forsknings- og forsvarsminister samt minister for udviklingsbistand og nuværende borgmester i Horsens samt den tidligere adm. direktør og økonomidirektør for TV 2 Danmark A/S og tidl. ansv. chefredaktør og adm. direktør for Syddanske Medier Peter Parbo.

Meddelelsen om Parbos indtræden i bestyrelsen kom sent fredag eftermiddag og i dag udtaler den tidligere TV 2-direktør til Journalisten:

”Det er en spændende opgave, men også vanskelig. Når jeg har sagt ja, så skyldes det, at Danmarks Digital TV (DDTV) har Telenor i ryggen. For det kræver nogen med en stor formue og også nogen med stor know how om at opbygge det ny digitale tv-sendenet, hvis man skal kunne påtage sig opgaven.”

Et af kravene til den nye gatekeeper er blandt andet uafhængighed og netop på dét punkt falder to af ansøgerne igennem. Danmarks Digital TV A/S kan næppe sige af være uafhængig eller neutral eller kunne skabe den optimale konkurrencesituation fordi selskabet er ejet af Telenor, der jo har adskillelige interesser i Danmark. Noget der blankt afvises af Parbo som et problem:

”Jeg ved ikke, hvad folk siger, men jeg har i hvert fald sikret mig, at der er vandtætte skotter imellem selskaberne. Ellers dur det ikke. Det selskab, jeg er med i, har eksempelvis intet med Telenors sportsrettigheder at gøre. Danmarks Digital TV handler kun om opbygning af operatørrollen. Og siden må alle byde ind med programudbygningen.”

Desuden er udpeget Per Maltun, projektdirektør i Telenor Media and Content Services, tidligere salgs- og markedsdirektør i Norkring, og Georg Ramstad, viceadministrerende direktør i Telenor Media and Content Services.

Per Bendix fortsætter uændret som formand for selskabets bestyrelse.

Danmarks Digital TV A/S er stiftet i foråret 2007 med henblik på at vinde koncessionen som gatekeeper for det jordbaserede digitale sendenet, der lanceres i november 2009.

DDTV er 100 procent ejet af Telenor, der bygger det norske jordbaserede digitale sendenet, og som sammen med NRK og TV 2 ejer gatekeeper i Norge. Telenor besidder således nyeste viden og know-how om digitale, jordbaserede sendenet.

Telenor er i Danmark bedst er kendt for Canal Digital, sit engagement i Cybercity, Sonofon, CBB og Tele 2. Telenor og Danmarks Digital-TV har købt DR’s sportsretigheder til OL og VM i fodbold, ligesom man har sikret sig retten til at vise superligafodbold fra 2009.

Læs mere:
http://www.tvnyt.com/artikel/default.asp?id=16007


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002