Første halvår 2007 bød på et million-underskud for TV 2 Danmark A/S, og stationen har måttet foretage en markant nedjusteringer for hele 2007. Det er dels de mange nye aktiviteter og og dels en lavere vækst i reklamemarkedet end forventet, der påvirker resultatet.
Underskuddet for TV 2 i årets første seks måneder løb op i 65.4 mio. kr. Det kan sammenlignes med resultatet i samme periode året forinden, hvor der var et underskud på 51.6 mio. kr. Det oplyser Berlingske Business.
Reklameomsætningen på tv-markedet er steget med 4 pc i 1. halvår, mens TV 2's tv-reklameomsætning er steget med 6 pct. TV 2 har således vundet markedsandele, men det har altså ikke været tilstrækkeligt til at opnå et positivt resultat.
Første halvår præges desuden af nye projekter som TV 2 News, TV 2 Radio og TV 2 Sport, der alle har trukket i den forkerte retning.
Det samledes resultat for 2007 - før skat - er nu blevet nedjusteret til et niveau omkring 100 mio. kroner. Tidligere forventede man 170-180 mio. kroner.
Den kommercielle seerandel for TV 2-kanalerne steg fra 62.3 pct. i 1. halvår 2006 til 62.9 pct. i 1. halvår 2007. |