Kontakt os






 

Mediacom: Gider danskerne springe tv-reklamer over?
Torsdag 19. maj 2005
Af Thomas Nielsen
 
Flere udenlandske trends og iagttagere vurderer, at tv-reklame som markedsføringsværktøj og finansieringskilde bliver sat under pres i de kommende ti år. Årsagen er udbredelsen af DVD-optagere med harddiske og en formodning om, at seerne vil fravælge at se tv-reklamer.
Fordelen for reklametrætte seere er, at en DVD-optager med harddisk er nem at bruge, og at man let kan optage et program eller film på tv, og så efterfølgende springe reklamerne over. Endvidere er der på nogle DVD-optagere mulighed for at se programmer forskudt, og således optage programmet eller filmen samtidig med at man ser den, for derved at springe reklamebreaks over undervejs.

Debatten omkring et pres på tv-reklamen er næsten lige så gammel som videooptagere. Det er lidt mere besværligt at optage på video i forhold til DVD, men ikke meget. Videooptageren har ikke bremset væksten på det danske tv-reklamemarked, oplyser Mediacom. Tværtimod.

Der er flere faktorer, som indikerer at det næppe bliver store skare af danskere, der vil holde op med at se tv-reklamer. Mediacom stiller spørgsmålstegn ved, hvor stor interessen reelt er i den brede danske befolkning for at undgå reklame, når det kommer til stykket.

"Så længe DVD-optageren blot er en sofistikeret videooptager, er tv-reklamen næppe truet. Der vil for alvor først ske noget den dag, tv-stationerne begynder at sende udsendelser og reklamer i to forskellige signaler, og DVD maskinen selv kan skille disse ad. Dette vil højst sandsynlig ske efter et fremtidigt medieforlig", oplyser Mediacom.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002