Kontakt os






 

DR3 laver tv-serie om risikoen ved alt
Torsdag 9. oktober 2014
Af Karsten Jensen
 
DR3 og Mette Horn ser på alle de ting i vores hverdag, der potentielt kan slå os ihjel i en ny tv-serie - 'Tillykke, du er i live' - der sendes første gang om en uge - torsdag den 16. oktober.


Verden er et farligt sted – vores hjem indeholder i gennemsnit 4,2 fejl i elektriske installationer, vi sms’er når vi cykler, vi hælder tændvæske på grillen, drikker alkohol og spiser mad fyldt med bakterier – overalt findes der mere eller mindre skjulte farer, som potentielt kan slå os ihjel.


Hverdagens mange farer

I hvert af de i alt seks programmer i serien følges Mette Horn kæmpe sig igennem og overleve en helt almindelig dag – og det viser sig, at hverdagen er farligere end man skulle tro.

Mette får løbende besøg af eksperter, der hjælper hende med at risikovurdere hendes omgivelser og handlinger. Hvad er risikoen for at få skoldet hænderne med kaffe i bilen? Er det farligt at spise de røde pølser? Hvad er risikoen for at flyet falder ned? Dør man af at få en tæge? Det er bare nogle af de spørgsmål Mette stiller eksperterne for at få opklaret, hvor farligt, det egentlig er at være i live.


Er det livsfarligt at tage i sommerhus?

I det første afsnit tager Mette seerne med på sommerhustur og finder bl.a. ud af, hvor farligt det er at sms’e, mens man kører bil, hvor mange bakterier, der sidder i et brusehoved, hvad der sker, hvis man bliver bidt af en hugorm og hvor farligt det er at bade med alkohol i blodet. Heldigvis overlever Mette turen og vi kan sige: ”Tillykke, du er i live!”

I de kommende afsnit er seerne bl.a. med på bytur, holder søndag med Mette og fejrer også jul med alle de mange farer det indebærer.


Tema om død og ødelæggelse

'Tillykke du er i live!' har premiere i skolernes efterårsferie, som en del af DR3’s tema om død og ødelæggelse. Dokumentarer og film kredser om de naturlige og menneskelig katastrofer, der omringer os. Bertel Haarder, Sara Frost, Thyra Frank og Thomas Skov diskuterer verdens undergang i ’Langt ude’, i ”Gennemsnitlig død” sætter DR3 døden på dagsordenen og får den ned på jorden. Der er brændende bygninger i den klassiske katastrofefilm ’Det tårnhøje helvede’, fly der falder ned i dokumentaren ’Hvor er Flight MH370?’, og flodbølger der forandrer verden i ’Efter tsunamien’.

'Tillykke du er i live' sendes første gang torsdag den 16. oktober kl. 22.


Foto: Verden er et farligt sted, og i en ny tv-serie på DR3 skal Mette Horn prøve at overleve forskellige farlige risici. (Fotograf: Bjarne Bergius Hermansen)



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002