Kontakt os






 

Canal Digital og dk4 indgår ny aftale
Tirsdag 9. december 2003
Af Karsten Jensen
 
Canal Digital Danmark og den danske tv-kanal dk4 har netop underskrevet en ny tre-årig aftale om distribution af dk4 via satellit til danskere, der modtager tv via parabol eller lokal antenneforening. Baggrunden for den nye aftale er et meget succesfuldt samarbejde med en eksplosiv vækst på mere end 400 pct.
”Det er blot tre år siden, at Canal Digital overtog satellittransmissionen og distributionen til antenneforeninger af dk4 - og det samarbejde har begge parter haft stor glæde af,” siger adm. direktør i Canal Digital Danmark, Jens B. Arnesen.

Han afslører, at man i den periode har skabt en vækst på mere end 400 pct. i antallet af husstande, som kan se dk4 fra Canal Digital Danmark. Denne eksplosive vækst er opnået i kraft af, at der har været en positiv fremgang på både markedet for parabol-tv og i antallet af antenneforeninger, der modtager dk4-signalet fra Canal Digital Danmark. Således er der i dag cirka en halv million husstande, der får dk4 fra Canal Digital Danmark.

”dk4 er på mange måder en interessant kanal, som vi er glade for at samarbejde med. Dels er kanalen meget orienteret mod danske produktioner, og dels er det en kanal, som hele tiden søger at forny sig. At dk4 netop har indgået en aftale med Team Palle om at vise boksning er et godt eksempel på, at kanalen konstant udvikler sig i retning af det, som danskerne gerne vil se,” siger Jens B. Arnesen.

På dk4 er man lige så begejstret: ”Den nye aftale sikrer kontinuitet og forsyningssikkerhed i forhold til seerne og gør det samtidig muligt at fortsætte med udviklingen af nye programmer og en generel styrkelse af sendefladen,” lover kommunikationschef Steen Andersen.

Væksten på de 400 pct. tangerer ny tv-rekord for en betalings-tv kanal her i landet. Og det kan med sikkerhed fastslås, at dk4 har slået alle rekorder i år med over 210.000 se-ere til årets finale i speedway, hvor danske Nicki Pedersen blev verdensmester. Mere end 90 pct. af dk4´s programmer er danske – sandsynligvis endnu en rekord.

Omkring 1,2 mio. danske husstande kan i øjeblikket modtage dk4. Det svarer til stort set halvdelen af landets befolkning, og der kommer hele tiden flere til: ”En af de største opture er, at antenneforeningerne genvælger os efter den første periode - og det er for mig at se den bedste ros, man kan få. Når seerne én gang har oplevet, hvad vi leverer, så vil de ikke undvære os igen,” slutter Steen Andersen.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002