Kontakt os






 

Vejrvært fra DR til Discovery
Mandag 2. september 2013
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Efter otte i DR - heraf det seneste halve år som vejrvært på DR1 - er Line Friis Frederiksen nu ude fra DR. Fra og med i dag er hun selvstændig i sit eget kommunikationsfirma, hvor en af hendes første opgaver bliver et nyt tv-program til Discovery.


Line Friis Frederiksen oplyser til TV 2, at det er hendes baggrund som biolog, der har givet hende jobbet som vært på det nye Discovery-program.

Det er dog ikke første gang, at den 37-årige biolog arbejder med populærvidenskabelig formidling. Hun blev nemlig vært på DR2-magasinet 'Viden om', da den første vært, Anja Philip, stoppede. Og Line Friis Frederiksen har også har medvirket i naturprogrammet 'Danmark - kyst til kyst' gennem to sæsoner. Men i det seneste halve år har hun arbejdet som vejrvært.

"Det har også været en sjov udfordring at arbejde med direkte tv som vejrvært. Så det bliver lidt trist at skulle aflevere sit ID-kort og gå ud af døren for sidste gang. DR er jo en tryg ramme, som jeg nu siger farvel til," udtaler Line Friis Frederiksen til TV 2.


Arkivfoto: Her er Line Friis Frederiksen med i DR1-programmet 'Danmark - Kyst til kyst'. (Fotograf: Ulrik E. E. Gutt-Nielsen)



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002