Kontakt os






 

100.000 århusianere får Zulu tilbage
Fredag 10. oktober 2003
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Bestyrelsen i Antenneforeningen Århus, landets største fritstående antenneforening, besluttede torsdag aften, at deres medlemmer - efter ni måneders fravær - skal have TV 2 Zulu tilbage på skærmen - med omgående virkning. Og det betyder, at fra i dag fredag kl. 16.13 kan 100.000 århusianere derfor igen finde Zulu på deres fjernsyn. At Zulu-krigeren efter ni måneders fravær nu er tilbage i Århus skyldes den store efterspørgsel efter Zulu, som foreningen har oplevet siden 1. januar 2003.
Bestyrelsen gennemførte i sommer en seerundersøgelse, som bekræftede, at århusianerne inderligt har savnet Zulu. Mere end 70 pct. af de adspurgte ønskede Zulu tilbage.

"Vi er virkelig rørte over, hvor mange henvendelser vi har fået fra århusianere, der gerne vil have Zulu tilbage. Vi er blevet bestormet med mails fra NFL-seere og andre, der savner Zulu. Så vi kan slet ikke undgå at tage det personligt med den gode nyhed fra Århus. Vi er bare superglade. Hele Århus er igen en del af Zulu-land!", fortæller Zulus to glade kanalchefer, Palle Strøm (billedet) og Keld Reinicke - og fortsætter: "Nu er vi med få undtagelser inde i alle landets store antenneforeninger".

I det hele taget går det rigtig godt for Zulu, som stille og roligt er ved at komme tilbage på tv-skærmene rundt om i Danmark. Når seerne inddrages, er Zulu som regel mellem de fem mest efterspurgte kanaler.

Som betalingskanal er Zulus fremtid sikret, og stationen har fået styr på økonomien, hvilket allerede har betydet, at produktionen af danske programmer her i efteråret er øget betragteligt. Siden 1. januar har Zulu også udvidet sendetiden, så der nu allerede er 'Mini Zulu' fra kl. 06.30 om morgenen.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002