Kontakt os






 

Svensk succes nu også i Danmark:
Telia TV lancerer MovieShop

Fredag 22. august 2008
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Telia TV lancerer nu - under navnet 'MovieShop' - en service så brugerne kan leje tv-film direkte hjemme fra sofaen via fjernbetjeningen. Dermed ønsker Telia at gentage svensk succes med leje af film via fjernbetjeningen. Telia lægger ud med at tilbyde de 5 første film gratis.

På kun et år er Telia i Sverige blevet Sveriges største videobutik. Telia i Danmark vil nu gøre Sverige kunsten efter, og forbrugere med Telia TV i Danmark kan nu også være med på succesen.

"I de største uger i Sverige bliver der udlejet over 34.000 film, og dermed har de svenske forbrugere, der modtager tv-signalet via deres bredbånd, for alvor taget de nye interaktive muligheder til sig," fortæller salg- og marketingdirektør Søren Krogh-Nielsen fra Telia.

I modsætning til, hvis man modtager sit tv-signal fra f.eks. parabol eller antenne på taget, har man med tv via bredbånd adgang til en hel ny verden af interaktive muligheder. En af de mest populære tjenester er muligheden for at leje videoer med fjernbetjeningen.

"Digitalt tv via bredbånd giver en unik mulighed for, at man kan se sine film og tv-programmer på sin tv-skærm, når man har lyst og tid. Med Telia TV og MovieShop – kan man sidde i sin stue i ro og mag, se de gratis trailere og derefter foretage sit filmvalg, hvorefter filmen starter med det samme. Filmen lejes for 24 timer – og i den periode kan man vælge hvornår og hvor mange gange man vil vise den. Der kan også pauses og spoles i filmen efter behag. Det betyder, at tv’et mere og mere fungerer på brugernes præmisser, og det er klart en af de store fordele ved at modtage sit digitale tv-signal via bredbånd," påpeger Søren Krogh-Nielsen.

Prisen for at leje en spillefilm i MovieShop bliver mellem 29 og 49 kr. Telia gi’r de fem første film, og man slipper for turen hen til den lokale video-butik.

Telia TV via bredbånd blev lanceret i begyndelsen af maj i år. Det koster 299 kr./mdr. for at få en 10 Mbit bredbåndsforbindelse - inklusive 16 tv-kanaler i digital kvalitet til 0 kr.

Tilbuddet fra Telia TV løber frem til 15. oktober 2008 og kan benyttes her:
http://online.adservicemedia.dk/click2.php?id=164&bid=17213
- og klik derfter på webshop.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002