Kontakt os






 

DR3 undersøger livet blandt lesbiske
Mandag 22. april 2013
Af Stig Hartvig Nielsen
 
’Homolesbians’ er navnet på en ny programserie på DR3, der i fire programmer tegner et portræt af det lesbiske miljø i Danmark. Første program sendes mandag den 6. maj kl. 21.30.

Indtil 1981 optræder homoseksualitet som en sygdom på de officielle lister i Danmark. Gennem tiden har lægerne forsøgt at ’helbrede’ lesbiske med blandt andet hypnose og elektriske stød. Men videnskaben har endnu ikke formået at kortlægge "arten homolesbians".

Så nu gør DR3 et sidste forsøg – med et stort glimt øjet, skriver DR i dag i en pressemeddelelse, og lover at der bliver tale om et varmt, uhøjtideligt og humoristisk portræt af det lesbiske miljø i Danmark.

Programmerne tager seerne med ud i det lesbiske natteliv, ser på om der er et lesbisk look og er med, når Anne Sofie på 22 år springer ud og tager med Betina og Mette på sæd-jagt.


Fra udspringet og udseendet - til nattelivet og reproduktion

I løbet af de fire programmer undersøger DR3 det lesbiske miljø ud fra fire forskellige temaer; Udspringet, nattelivet, udseendet og reproduktion.

I første afsnit handler det om det store øjeblik, når de fortæller omverdenen, at de er lesbiski.

I København findes et lille, men intenst lesbisk gå-i-byen-miljø. Nyudsprungne lesbiske slipper hæmningerne løs, og de erfarne holder øje med ’nyt kød på markedet’. Når alle kender alle, og der er eks-kærester rundt om hvert hjørne, skaber det intriger og sladder.


Julie vil ind i det lesbiske miljø

DR-programmet følger bl.a. Julie, der er vokset op mellem Slagelse og Skælskør i et lille samfund bestående af 10 huse og en cykelsmed. Julie stod helt alene med sin seksualitet og kunne ikke få sig selv til at fortælle det til nogen. Hun vidste ikke, hvad hun skulle gøre, men gennem nettet fik hun kontakt til det lesbiske miljø i København. Julie drømmer om at komme ind i det lesbiske miljø, føle sig hjemme og møde andre lesbiske og måske møde en sød pige, der ikke dømmer hende, men kan lide hende, som hun er.

DR3 undersøger også, om man kan tale om en lesbisk stil. Kan man se på en person, at hun er lesbisk?

Afslutningsvis besøger programmet familier med mor, mor og børn. Seerne kan komme med på sæd-jagt med Betina og Mette, der skal finde en donor til deres andet barn. Når mor og mor går fra hinanden kommer der nye mødre til - eller måske en far, hvis den ene mor er biseksuel - og så bliver det forvirrende.


'Homolesbians' på DR3

Udspringet – mandag den 6. maj kl. 21.30 på DR3
Jagtmarken – mandag den 13. maj kl. 21.30 på DR3
Udseendet – mandag den 20. maj kl. 21.30 på DR3
Reproduktion – mandag den 27. maj kl. 21.30 på DR3


Foto: DR


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002