Kontakt os






 

TV 2 suspenderer Henrik Qvortrup - DR beholder ham
Torsdag 1. november 2007
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Mangeårig spindoktor for statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og nuværende chefredaktør Henrik Qvortrup (billedet) for Se og Hør er blevet suspenderet som kommentator på TV 2. Det sker efter at Qvortrup i Se og Hør i dag bringer en historie om, at spidskandidat for Ny Alliance Nasar Khader skulle have fået udført sort arbejde - og Qvortrup på det nærmeste laver en psykologisk profil af Naser Khader. På DR ser man ingen problemer, og her vil Se og Hør redaktøren fortsat optræde i programmet 'Jersild og spin' som ekspert og kommentator.
Hvad er egentlig Henrik Qvortrups politiske dagsorden? Det spørgsmål skal TV 2's seere ikke sidde og kæmpe med, når de ser politiske analyser under kanalens dækning af valgkampen. Derfor er er Henrik Qvortrup foreløbigt sat på "udskiftningsbænken". Det siger programchef i TV 2, Michael Dyrby, til Politiken.

Michael Dyrby mener, at det er et problem, at historien i Se og Hør går så tæt på Khaders person. Det er i øvrigt en historie, der udelukkende er baseret på én anonym kilde og som Nasar Khadar på det bestemteste afviser.

TV 2 vil først vurdere efter valget, om Henrik Qvortrup igen skal bruges som politisk kommentator på TV 2.

På DR er vurderingen en anden. Mediedirektør Lars Grarup siger til jp.dk, at Henrik Qvortrup fortsat vil være være ene part af ekspertpanelet i 'Jersild og Spin'.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002