Kontakt os






 

Talent-dommere får wildcard til finalen
Mandag 11. oktober 2010
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Efter fredagens semifinale var det tre stærkt frustrerede dommere, der nødtvungent måtte sige farvel til flere deltagere, som efter deres mening var værdige til en plads i finalen i Talent 2010.

Det udløste tidligere i dag mandag et krisemøde mellem DRs underholdningsredaktør Jan Lagermand Lundme og produktionsselskabet BLU, hvor man drøftede dommernes ønske om at få tildelt et wildcard til finalen.

Efter mødet er det blevet besluttet, at dommertrioen får deres vilje og får tildelt et wildcard, som de kan anvende på en af de seks semifinalister, som ikke går videre til finalen:

"Vi har valgt at tilgodese dommernes krav om at få tildelt et wildcard til finalen. En semifinale, som den vi så i fredags, demonstrerer med al tydelighed, at niveauet i denne sæson er exceptionelt højt. Jeg føler derfor, at det er mest fair over for de dygtige deltagere i 'Talent 2010', at finalen i år bliver udvidet med en ekstra deltager. Og valget af den syvende deltager til finalen kommer altså til at ligge i dommer-trioens hænder," siger underholdningsredaktør Jan Lagermand Lundme.

Efter denne uventede drejning i Talent 2010 har én af de seks bortstemte semifinalister således stadig chancen for at nå den forjættede finale, og kan med spænding imødese dommernes uddeling af wildcard efter semifinalen på fredag.

Hvem der bliver tildelt et wildcard og dermed får den sidste plads i finalen i Talent 2010 bliver dog først afsløret i selve finale-udsendelsen fredag 22. oktober kl. 20.00 på DR1.



Foto: Jokeren, Hella Joof og Nikolaj Koppel er dommerne i Talent 2010. (Fotograf: Bjarne Bergius Hermansen


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002