Kontakt os






 

Peter Nørrelund ny sportschef hos Viasat
Torsdag 15. juli 2004
Af Karsten Jensen
 
Siden april 2001 har journalist Flemming Kjellerup stået i spidsen for Viasat Sport og TV3-Sporten og sikret Viasat's seere massive sportsrettigheder - ikke mindst inden for fodbold, hvor Viasat sidder på bl.a. dansk fodbold i Onside og UEFA Champions League m.m.
Flemming Kjellerup har efter mere end tre år i spidsen for Danmarks førende sportsredaktion nu valgt, at det er tid til at søge nye udfordringer. TV3 har derfor valgt at holde chefskifte allerede dags dato for at sikre fokus på det store sportsefterår, seerne og TV3 går i møde.

Ny chef for de tre Viasat Sport-kanaler og TV3 Sporten bliver fremover den 33-årige Peter Nørrelund, der siden marts 2003 har været chef for den store satsning på de tre sportskanaler. Han får fremover ansvaret for både Viasat Sport og TV3-Sporten.

"Viasat Sport og TV3-Sporten står foran et meget spændende efterår med nye værter i Onside, Peter Schmeichel i spidsen for vores Champions League-dækning, en ny profilering af hver af de tre sportskanaler og erhvervelse af flere rettigheder. Det glæder jeg mig naturligvis til at stå i spidsen for og den store opgave det er, at få vores sportsdækning op i et endnu højere gear. Det ser jeg meget frem til - og det kan jeg garantere, at seerne også kan", siger Peter Nørrelund.

"Sporten er for Viasat, TV3 og seerne et utroligt vigtigt område, der kræver stor bevågenhed i den massive konkurrence på sportsområdet. Derfor er det med Flemming Kjellerups beklagelige opsigelse uhyre vigtigt for os, at vi med det samme får sat en ny chef på posten. Derfor glæder det mig, at Peter Nørrelund med det samme har sagt ja til jobbet og de udfordringer, vi står overfor i de kommende år", siger MTGs adm. direktør i Danmark, Jørgen Madsen.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002