Kontakt os






 

Wimbledon gav markant løft til TV 2 Sport
Tirsdag 10. juli 2007
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Årets udgave af tennisturneringen Wimbledon blev en seermagnet for sportskanalen TV 2 Sport. Alene under søndagens herresinglefinale opnåede TV 2 Sport en andel af seningen blandt alle danske tv-kanaler på 9 pct.
Mens regnen skabte problemer for arrangørerne af Wimbledon, fik det våde sommervejr et stort antal danskere til at trække indendøre og følge turneringen direkte på tv, skriver TV 2 Sport i en pressemeddelelse.

Søndagens finale blev i gennemsnit fulgt af 68.000 seere, svarende til 9 procent af den samlede tv-sening i dette tidsrum. Mod slutningen af den nervepirrende kamp sad 141.000 seere klæbet til skærmen.

Første etape af cykelløbet Tour de France, som blev kørt tidligere søndag eftermiddag, trak også seere til TV 2 Sport. Under den direkte dækning af løbet havde kanalen en seerandel på hele 12 procent – eller et gennemsnit på 50.000 seere.

Blandt de kommercielle tv-kanaler sluttede TV 2 Sport søndagen med en 8,2 procent seerandel. Det er den tredje bedste dag siden kanalens start i april.

Lørdag blev den første time af semifinalen i Wimbledon fulgt af 37.000 seere, svarende til 12 procent, mens damesinglefinalen havde 53.000 seere - en andel på 9 procent.

Lørdagen blev trukket yderligere op af Formel 1-kvalifikation på Silverstone, som med 48.000 seere tegnede sig for 13 procent af den totale tv-sening. Blandt de kommercielle kanaler var det 29 procent, der zappede over på TV 2 Sport for at følge løbet.

TV 2 Sport har tv-rettighederne til en lang række internationale tennisturneringer, blandt andet ATP Masters Series. Alene i august transmitterer kanalen over 60 timer fra Rogers Cup i Montreal og Western & Southern Financial Group Masters i Cincinnati.

På årsplan sender TV 2 Sport omkring 400 timers direkte tennis.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002