Kontakt os






 

Tiltale mod TV 2-folk giver ny debat om pressens frihed - eller mangel på samme
Fredag 12. januar 2007
Af Stig Hartvig Nielsen
 
TV 2|Nyhederne afslørede i et indslag i juli 2006 hvor let det er, at få fat i ammunition og jagtvåben - uden de nødvendige tilladelser. Den afsløring har nu ført til, at tre TV 2-medarbejdere er blevet tiltalt for overtrædelse af våbenloven og afkrævet en bøde på hver 10.000 kroner. Det betegner TV 2 so, bekymrende for pressefriheden.
Indslaget viste også, at sådanne jagtvåben anvendes i den kriminelle verden til bl.a. bankrøverier. Nyhedsindslaget satte fokus på et relevant samfundsproblem, men politiet har valgt, at konsekvensen bl.a. skulle være, at budbringeren skal straffes. Det er bekymrende for pressens muligheder for at lave undersøgende journalistik, siger TV 2s nyhedschef, Michael Dyrby.

De tiltalte TV 2-medarbejdere og deres advokat vil argumentere for frifindelse, når retssagen, der endnu ikke er berammet, gennemføres.

Politiets fremfærd over for journalister er også emnet for en debat i programmet Pressemødet på TV 2 NEWS i morgen, lørdag, klokken 12.15. Her vil studievært Mette Vibe Utzon lede en debat mellem statsadvokat Karsten Hjorth, Dansk Journalistforbunds formand, Mogens Blicher Bjerregård, og advokat Tyge Trier, der har ført en række sager på området.

Debatten om pressen og politiet er også aktuel i lyset af de to senere sager mod henholdsvis Berlingske Tidendes journalister og chefredaktør i Grevil-sagen og mod DR-journalister, der købte krysanthemumbomber for at påvise den lette adgang til farligt fyrværkeri. Grevil-sagen endte med frifindelse af Berlingske Tidende, mens DR-medarbejderne i Københavns Byret blev idømt en bøde. Sidstnævnte sag er anket til landsretten.

Indslaget i TV 2|Nyhederne blev sat i gang efter tip fra en jæger, som var foruroliget over, at man i almindelige jagtbutikker kunne købe ammunition uden at vise sit jagttegn. TV 2 dokumenterede dette i besøg i flere jagtudstyrsforretninger og viste efterfølgende, at man - også uden at vise jagttegn - kunne købe et jagtgevær, f.eks. på nettet.

"TV 2 har fra starten erkendt, at vores køb af gevær og ammunition var en overtrædelse af reglerne i våbenloven, men vi har samtidig argumenteret for, at sagens alvor og samfundsbetydning retfærdiggør TV 2's handling. Politiet og anklagemyndigheden har tilsyneladende lagt en ny linie i disse sager, og det er bekymrende for pressefriheden", siger Michael Dyrby.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002