Kontakt os






 

Inger Bach bliver ny formand for DR's etiske udvalg
Mandag 15. december 2008
Af Karsten Jensen
 
DR's programproduktionsdirektør Mette Bock har trukket sig som formand for DRs programetikudvalg, og hun bliver i stedet afløst på formandsposten af divisionschef Inger Bach fra DR Jylland.
Det er helt konkret programmet ’Hjælp-jeg vil dø’, som DR1 sendte søndag aften, som har fået Mette Bock til at træffe beslutningen. Det omdiskuterede program følger den uhelbredeligt syge Craig Ewerts den sidste tid, inden han afslutter sit liv på en dødshjælpsklinik i Schweiz. Mette Bock mente ikke, at DR skulle have sendt dokumentaren.

DRs generaldirektør Kenneth Plummer beklager, at Mette Bock stopper som formand for udvalget.

”Jeg har taget Mette Bocks beslutning til efterretning. Jeg er glad for, at Inger Bach nu har sagt ja til at overtage arbejdet med programetikken. DR's programetiske rammer har altid været og vil også fremover være genstand for debat. Den debat skal vi være klar til at tage - såvel internt som eksternt. Min vurdering er, at den omtalte dokumentar er et seriøst og relevant indlæg i debatten om aktiv dødshjælp,” siger han.

Læs mere:
http://www.tvnyt.com/artikel/default.asp?id=17065





Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002