Kontakt os






 

Seriesøndag på Kanal 5
Mandag 19. november 2012
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Nu går Kanal 5 ind i kampen om de seere, der ynder at følge tv-drama søndag aften kl. 20. Søndag den 2. december lancerer Kanal 5 hele tre forskellige amerikanske krimiserier: 'Perception', 'Missing' og 'Lilyhammer'.
”Vi ønsker altid at forny og forbedre Kanal 5´s sendeflade, og med premieren på 'Perception', 'Missing' og 'Lilyhammer' giver vi seerne et kvalitetstilbud i den bedste sendetid, søndag aften fra kl. 20.00. Kanal 5 har opbygget et trofast publikum til vores populære krimiserier, og vi glæder os til at se, hvordan de danske krimifans reagerer på de tre nye serier,” siger SBS TV’s programdirektør Peter Rosberg.

Den første premiereserie 'Perception' havde premiere i USA i juli 2012 og fik en fantastisk modtagelse af de tv-seerne i USA. Hovedpersonen Dr. Daniel Pierce spilles af Eric McCormack, som er mest kendt fra sin rolle i 'Will og Grace'. Pierce lider af paranoid skizofreni, hvilket giver ham særlige evner. Han assisterer nemlig FBI med at løse mordgåder ved hjælp af sine skizofrene hallucinationer.

I 'Missing' kan seerne opleve Hollywood-stjernen Ashley Judd i hovedrollen som den tidligere CIA-agent Becca Winstone, der tager til Italien for at finde sin søn, der er forsvundet under mystiske omstændigheder.

Den tredje serie, der har premiere 2. december på Kanal 5, er den norsk/amerikansk-producerede 'Lilyhammer'. Serien handler om den tidligere mafiaboss Frank 'The Fixer' Tagliano, der kommer under vidnebeskyttelse i norske Lillehammer efter at have vidnet mod sine tidligere gangstervenner. Her forsøger han at begynde et nyt liv, men Frank kommer hurtigt i karambolage med det lokale politi. Serien har allerede haft premiere i Norge, hvor mere end 1.000.000 seere fulgte med. I hovedrollen ses Steven Van Zandt, der nok er mest kendt som Bruce Springsteens lead-guitarist under navnet 'Little Steven'. Steven Van Zandt er dog en erfaren skuespiller. Han har medvirket i mange film og slog for alvor igennem som Silvio Dante i tv-serien 'Sopranos' – en rolle der bl.a. indbragte ham en Emmy.

Sendetiderne - fra 2. december - for de tre krimier bliver: Kl. 20.00 'Perception', kl. 21.00 'Missing' og kl. 21.55 'Lilyhammer'

Serierne kan også ses i HD-kvalitet på Kanal 5 HD.


Foto: Kanal 5 viser nu den norsk-amerikanske serie 'Lilyhammer'.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002