Kontakt os






 

Ny sæson med 'Lost' på Kanal 5
Fredag 6. juni 2008
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Den Golden Globe-belønnede spændingsserie 'Lost' vender tilbage på Kanal 5 på søndag den 8. juni kl. 20. Det er fjerde sæson med de overlevende fra flystyrtet med Oceanic Flight 815.


Da passagerflyet Oceanic Flight 815 styrtede ned på en ø midt ude i Stillehavet, måtte hver og én blandt de overlevende træffe valget mellem at leve sammen eller dø alene. Bragt sammen på dette mystiske og farefulde sted, med usynlige farer og uhyggeligt ressourcefulde fjender, har de - ud over kampen for overlevelse - kæmpet for at overvinde skyggerne fra fortiden og finde svarene på de mange gådefulde spørgsmål, som præger deres nye tilværelse på øen. Hvor er de? Er redningen på vej? Og hvilke ubekendte fænomener ligger forsat på lur på øen?

Hvor de tre tidligere sæsoner af 'Lost' har krydret persongalleriet med flash-backs, som delvist har forklaret de mange karakterers bevæggrunde, tager den nye sæson også flash-forwards i brug. Således står det hurtigt klart, at bekymringerne og mystikken bestemt ikke er overstået for de, som er blevet reddet fra øen. Begivenhederne tager kort sagt en ny drejning i den fjerde sæson, der totalt ændrer på seernes hidtidige opfattelse af begivenhederne på øen.

Der er 13 afsnit i fjerde sæson af 'Lost'.

’Lost’, der er skabt af J. J. Abrams (’Mission: Impossible III’), blander elementerne fra mange forskellige genrer, hvor der er elementer af drama, science fiction, gys og action tilsat godt skuespil, imponerende billeder og et spændende og uforudseligt plot.

’Lost’ er en verdensomspændende tv-succes med adskillige priser i bagagen, bl.a. den prestigefyldte Golden Globe for bedste dramaserie i 2006. Seriens originalitet har bevirket, at tv-anmeldere verden over har rost den til skyerne, og et utal af hyldest-hjemmesider har set dagens lys, hvor seriens mange fans diskuterer og analyserer på afsnittenes mystiske begivenheder.

Fjerde sæson af ’Lost’ har allerede været vist i USA. Optagelserne til femte sæson ventes snart at gå i gang, og det er planen at visningen i USA af 5. sæson, der vil få 17 afsnit, begynder januar 2009.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002