Kontakt os






 

Thomas Mygind og Jakob Mejlhede forlader TV3 og skifter til TvDanmark
Onsdag 24. september 2003
Af Karsten Jensen
 
Udover nye værtsopgaver vil Thomas Mygind blive medansvarlig for profileringen og markedsføringen af TvDanmarks kanaler. Jakob Mejlhede, der tidligere har arbejdet som programredaktør på både DR og TV 2 og senest som programchef på TV3, tiltræder som ny programdirektør for TvDanmark til foråret.
”Det er en stor udfordring for mig at være med til at tegne en ny programprofil for TvDanmark- kanalerne. De to stationer når til sammen ud til mere end 80% af befolkningen, og jeg håber vi vil være i stand til at sammensætte en programflade med et bredt og varieret programudbud, som alle vores potentielle seere vil tage til sig”, siger Jakob Mejlhede.

Thomas Mygind fortæller:
”Efter 12 gode år på TV3 - heraf de sidste seks seneste som ekspeditionsleder på Robinson Ekspeditionen - føler jeg nu, at tiden er inde til nye udfordringer. Dem er jeg helt sikker på, at TvDanmark kan give mig. For mig er det et helt naturligt næste skridt at udvide min værts- og produktionserfaring til også at indgå i ledelsen og styringen af den kvalitative udvikling af en tv-station med stort vækstpotentiale. Samtidigt ser jeg også med stor forventning frem til samarbejdet med nogle af den danske TV branches mest kompetente kræfter”.

TvDanmarks nye bestyrelsesformand Markus Tellenbach glæder sig over de nye ansigter og siger:
”Det er mig en stor glæde, at vi efter ansættelsen af Henrik Ravn som ny administrerende direktør nu har styrket lederteamet yderligere med ansættelsen af to højt respekterede og meget kompetente tv-personligheder. Dette tiltag repræsenterer en signifikant styrkelse af vores lederteam og tilfører en væsentlig kreativ kompetence til vores virksomhed. Med hjælp fra Jakob Mejlhede, Thomas Mygind og deres kolleger på TvDanmark er vi godt klædt på til en succesfuld relancering af begge vores tv- kanaler, som vil føre til en repositionering og en mere klar profil for vores stationer”.

TvDanmarks nye administrerende direktør har også en fortid hos TV3, hvor han i starten af 90'erne var pressechef. Henrik Ravn var ansat på TV 2, da TvDanmark tidligere i år hentede ham til stationen.

Bjarne Bo Berthelsen, der har været programdirektør for TvDanmark siden 2001, fortsætter i programledelsen og tiltræder 1. januar 2004 en nyoprettet stilling som Executive Producer med ansvar for at sikre en høj kvalitet i alle danske produktioner på både TvDanmark 1 og TvDanmark 2.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002