Kontakt os






 

Nytårskoncerten sikret fire år frem
Onsdag 31. december 2008
Af Stig Hartvig Nielsen
 
European Broadcasting Union, som DR er medlem af, har sikret sig rettighederne til at sende Nytårskoncerten fra Wien frem til og med 2012.
Der ved at være tid til en af årets faste traditioner for mange - nemlig Nytårskoncerten fra Wien, som DR både sender på DR1 og på P2 på den første dag i 2009.

Og nu er traditionen sikret i yderligere fire år. European Broadcasting Union (EBU), som DR er medlem af, har indgået en aftale med Wiener Filharmonikerne, om at man kan sende Nytårskoncerten fra Musikverein i Wien på tv og radio frem til og med 2012.

Koncerten vil denne gang blive sendt i 42 lande over hele Europa og Mellemøsten, og i 2008 kiggede 431.000 seere med på DR1 - eller 40,6 procent af alle med fjernsynet tændt nytårsdag mellem klokken 12.15 og 13.45.

Nytårskoncerten bliver sendt på P2 nytårsdag fra klokken 11.00, mens DR1 er med fra klokken 12.15. På DR1 bliver koncerten også sendt i sin helhed fredag den 2. januar klokken 12.10 og to timer frem.


Foto: Den østrigske dirigent Nikolaus Harnoncourt i spidsen for Wiener Filharmonikerne i Musikvereinsaal i Wien.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002