[Ny version:] Den nye store tv-satsning fra de regionale TV 2-stationen har fået en hård start. TV 2/ Nord og TV 2 / Øst klarede sig bedst og kom de første dage i kontakt med omkring hver 5. seer, mens kun ganske få så med på TV Lorry.
Den 11. januar gik en række nye 24-timers HD-kanaler i luften fra TV 2-regionerne: TV Lorry, TV 2 / Bornholm, TV 2 Øst, TV Syd og TV 2 / Nord.
Men det store spørgsmål er, om seerne overhovedet har appetit på alt dette regionale stof, som kører i døgndrift? De første seertal viser iflg. Politiken, at der er rimeligt stor interesse for regionalt tv ude i landet og mindst interesse for regional-stof i Storkøbenhavn.
TV 2/Nords nye kanal opnåede i de første dage (13. - 15. januar) uge en reach på 21.9 pct. i regionen, mens TV 2 Øst blev set af 18.9 pct. I Syd- og Sønderjylland var der 13.6 pct. af de potentielle seere, der stillede ind. Det fremgår af Gallups TV-meter-målinger. Lavest var seertallene i København for TV Lorry, som kun 8.1 pct. af københavnerne havde fundet i dagene 13. -15. januar.
"Men tallene skal altså tages med et gran salt, fordi vi kører den skrabede version af målingen. Vi ved i virkeligheden ikke, hvor mange seere, der overhovedet har muligheden for at se os. F.eks. kan Viasat-kunder ikke se os. Næste mandag har vi en mere almindelig tv-uge, og dermed kan vi få et mere realistisk billede af, hvordan det ser ud med de nye regionale kanaler", siger Birgit Larsen fra TV 2 / Nord til Politiken.
Tre regionale kanaler er endnu ikke gået rigtigt i luften. TV / Midt-Vest lanceres først i morgen fredag den 20. januar, mens TV 2 / Østjylland og TV 2 / Fyn først begynder at sende i døgndrift fra den 1. februar.
TV 2 Østjylland og TV 2 /Fyn først begynder at sende 24 timer i døgnet 1. februar. Mens TV/Midtvest først starter sin nye kanal op 20. januar.
Det af Politiken oplyste lyttertal for TV Syd var forkert, og er nu blevet rettet.
|