Kontakt os






 

Viasat lancerer Viasat History
Mandag 4. oktober 2004
Af Karsten Jensen
 
Viasat lancerer nu dokumentarkanalen, Viasat History i Sverige, Norge, Danmark og Finland. Kanalen er tilgængelig for alle, der abonnerer på Viasats Guld- og Sølv-pakke og kan modtages fra begyndelsen af november 2004. Kanalen sender dagligt fra kl. 06 til midnat.
Viasat History blev lanceret med succes i otte andre europæiske lande via lokale og nationale kabeloperatører i maj 2004 og har nu over 800.000 abonnenter.

Viasat History præsenterer en bred vifte af kulturelle, historiske, og samfundsvidenskabelige programmer, der blandt andet udforsker moderne og historiske civilisationers storhed og forfald, vidner om store opfindelser og menneskelig udholdenhed og giver seere mulighed for at opleve nøglebegivenheder, der har forandret verden.

Kanalen viser programmer af høj kvalitet, der skildrer historien bag forskning, musik, sport, militære konflikter og erhvervsliv så vel som kanalen viser biografiske portrætter af legendariske helte og forbrydere, entertainere og genier, som det aldrig er set før. Udover dokumentarer, præsenterer Viasat History også dramaer og mini-serier baseret på historiske hændelser.

"Lanceringen af Viasat History i Norden sker som en følge af den succes kanalen har haft i andre europæiske lande, hvor den har vist sig at være meget populær. Den nye TV-kanal gør udbuddet af Viasat kanaler bredere for seerne, og den styrker Viasats uovertrufne tilbud af betalings- TV- kanaler," siger Hans Holger-Albrecht, administrerende direktør og koncernchef for MTG.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002