Kontakt os






 

'So ein Ding' vender tilbage - nu på DR2
Torsdag 16. oktober 2014
Af Karsten Jensen
 
Når det populære computer- og elektronikprogram, 'So ein Ding', i næste uge vender tilbage med Nikolaj Sonne som vært, så bliver det i et nyt format, og programmet rykker fra DR1 til DR2.


'So ein Ding' har været sendt siden februar 2009, og når programmet vender tilbage fra på mandag kl. 22 på DR2, så bliver programmets format anderledes end hidtil. Programmet vil ikke i nær så høj grad som tidligere beskæftige sig med produktnyheder - snarere fremtidsprodukter.

I traileren for denne den 10. sæson af 'So ein Ding' vises ultra-korte klip af futuristiske hjælpemidler ligesom der også tales om 'fremtiden'. I foromtalen hedder det:

"Verden forandrer sig teknologisk hurtigere end vi mennesker har oplevet nogensinde før. I denne nye 'So ein Ding'-serie spår vi ikke om fremtiden, men vi afprøver den, så godt som det nu lader sig gøre i dag - måske det giver et praj om hvordan morgendagen ser ud."

Det første program på mandag handler om robotter, og 'So ein Ding' kigger nærmere på teknologien, som den allerede er i dag, og tænker ud i en fremtid, hvor robotter bliver mindre, billigere og utroligt meget klogere. Det betyder, at de kan løse flere og mere komplekse opgaver. Selv Google arbejder seriøst med robotter.

'So ein Ding' har været væk fra skærmen siden december 2013.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002