Kontakt os






 

Julens tv på DR1
Torsdag 20. november 2008
Af Karsten Jensen
 
DR's juletilbud byder i år blandt andet på et gensyn med de kendte Disneyfigurer og '90 års fødselsdag'. Derudover kigger DR tilbage på året der gik og sender juleudgaver af 'Aftenshowet'.
Den 22. december sender DR1 'Året der gik i kongehuset', hvor hele den kongelige families 2008 fortælles i ord og billeder. Gense bl.a. Marie Cavalliers første offentlige optræden - og hendes graviditet. Seerne kan genopleve Kronprins Frederiks 40-års fødselsdag og Prinsesse Isabellas 1-års fødselsdag, ligesom der også bringes højdepunkterne fra de kongeliges udlandsrejser.

Som noget nyt sender 'Aftenshowet' tre særlige programmer mellem jul og nytår. I to af programmerne får seerne det bedste, sjoveste og vildeste fra 'Aftenshowet' i løbet af 2008. Og i det tredje program ser 'Aftenshowet' frem og viser klip fra de godbidder, som tv-året 2009 byder på; blandt andet et smugkig på de DR drama-udsendelser, der rammer tv-skærmene i det nye år.

'Året der gik' stiller skarpt på de mennesker, der tegnede 2008 og giver et tilbageblik på årets glade, triste og mest dramatiske stunder. Værterne Reimer Bo og Lillian Frausing Gjerulf taler med årets hovedpersoner indenfor politik og underholdning - og også skuespillere fra DR-serien 'Sommer' kigger forbi studiet i den 2 x 60 minutter lange kavalkade.

På DR1 trodser butleren James også i år tigerskindstæppet og skænker i glassene for Miss Sophys fødselsdagsgæster, Admiral von Schneider, Mr. Pommeroy, Sir Toby og Mr. Winterbottom, samt Miss Sophy selv, ikke at forglemme. Den udgave af 90-års fødselsdagen, som danskerne kender fra DR1, har originaltitlen 'Die Geburtstag / Dinner for One' og er en tysk produktion fra 1963 af en gammel engelsk sketch.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002