Kontakt os






 

DR sikrer sig rettigheder til EM-atletik
Torsdag 17. juli 2008
Af Stig Hartvig Nielsen
 
DR's seere er nu garanteret atletik på skærmen i de næste fire år. EBU, som DR er en del af, og Det Europæiske Atletikforbund, har netop indgået en aftale om rettighederne til at vise atletik.
Aftalen betyder, at de europæiske public service-stationer også vil kunne vise en række atletikbegivenheder i 2008, 2009, 2010 og 2011.

De to parter har haft en aftale om atletikrettigheder helt siden 1981.

”For DR betyder det, at vi fortsat kan sende europamesterskaberne i atletik - både EM i Barcelona i 2010, og indendørs-EM i Torino i 2009 og i Paris i 2011,” forklarer projektchef Jan Rosendal fra DR Sporten.

I forvejen har DR også rettighederne til at sende Golden League-atletik i 2008 og 2009, og allerede på fredag er der mulighed for at se to timers atletik på DR2 mellem klokken 20.00 og 22.00, når DR Sporten sender direkte fra Golden League-atletik i Paris.

Det er anden gang i denne måned, at DR sikrer sig sportsrettigheder til de kommende år. Først i juli indgik EBU - og dermed også DR - en aftale, der betyder, at DR også i 2009, 2010 og 2011 kan vise ’Aftentour’ i forbindelse med Tour de France.


Foto: Den kroatiske højdespringer Blanka Vlašić


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002