Kontakt os






 

EM-håndbold trækker millionpublikum
Mandag 9. december 2002
Af Karsten Jensen
 
De danske håndboldkvinder er igen leverandører af sportsbegivenheder, der samler befolkningen. De danske håndboldpigers første kampe ved EM i Danmark har alle haft seertal på den høje side af en million. Seertallene til de tre første kampe ligger 23 procent højere end til kvindelandsholdets tre første kampe under VM i Italien for et år siden.
Den hidtil mest sete kamp var søndagens opgør mod Holland med 1.651.000 seere i gennemsnit til de to halvlege. Det er det næsthøjeste seertal til håndbold i dansk fjernsyn i tre år - kun overgået af kvindernes VM-semifinale mod Rusland i december 2001 på TV 2. Denne kamp blev set af 1.740.000 seere.

Fredagens EM-kamp mod Ukraine havde 1.211.000 seere, mens lørdagens kamp mod Frankrig, der blev sendt lidt tidligere på aftenen, blev set af 1.079.000 danskere. Også TV 2s optakts- og magasinprogrammer EM Q DK har høj seertilslutning.

”Der er ikke noget at sige til, at kvindernes EM-håndbold har høje seertal med den intensitet, drama, spænding og glæde, som stråler gennem skærmen. Håndboldpigerne viser strålende spil og følelser på en helt anden måde, end man oplever i mange andre sportsgrene”, siger redaktionschef Ole Henriksen, TV 2/SPORTEN.

TV 2 Zulu har også glæde af den tætte EM-dækning. Lørdag fik TV 2 Zulu således en af årets højeste kommercielle seerandele. Den mest sete EM-håndboldkamp på TV 2 Zulu er foreløbig lørdagens opgør mellem Tyskland og Norge med 203.000 seere.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002