Kontakt os






 

Video-on-demand på TDC Kabel TV
Onsdag 26. april 2006
Af Eric Larsen
 
TDC Kabel TV har startet sin nye satsning på video-on-demand via Selector-boksene. Den nye kanal, Selector Cinema, giver adgang til at leje en række film i 24 timer, udbudt af Nordisk Film ("Sputnik") eller Canal+ ("C Erotics"). TDC Kabel TV kaster sig hermed ud i direkte konkurrence med de lokale videoforretninger.
Selector Cinema blev lanceret den 10. april i hovedstadsområdet. Med udgangen af denne uge vil dækningsområdet være betragteligt udvidet, hvorefter kanalen kan modtages med en Selector-boks på hele Sjælland, Fyn, i Sønderjylland samt i Århus og Aalborg. Man forventer at alle TDC-kunder har adgang til Selector-kanalen med udgangen af maj. Man kan checke om man er kommet med, ved at prøve at indstille sin Selector til Kanal 600.

På Selector Cinema vælger man den film man ønsker at se, indtaster sin pinkode, og filmen starter straks. I modsætning til de nuværende "Kiosk"-kanaler fra Canal Digital, har man i Selector Cinema adgang til at se filmen så ofte man vil, indenfor 24 timer. Standardprisen for et døgns leje af en film er 39 kr. - der er dog ikke mulighed for at indlægge pauser eller spole i filmen, og danske undertekster kan ikke slås fra, så på dette punkt er det stadig en fordel at leje film hos den lokale forhandler. Til gengæld er filmene på Selector tilgængelige i 16:9 og med digital lyd.

Allerede nu er der mulighed for at vælge mellem 120 forskellige genreopdelte film fra Sputnik, herunder en hel del nyere danske spillefilm. C Erotics har 20 forskellige erotiske film på lager. Flere film vil løbende komme til, og man har også mulighed for at følge Top-10 over mest udlejede film på Selector.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002