Kontakt os






 

DR genudsender 'Taxa'
Mandag 20. oktober 2003
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Fra torsdag i næste uge, torsdag den 30. november kl. 20, genudsender DR1 en af stationens største drama-succeser, 'Taxa', fra 1997. Der bliver mulighed for et gensyn med samtlige 56 afsnit og dermed et gensyn med navne som Mike, Andreas, Verner, Finn, Lotte, Lizzie, Tom og Meho.
Taxa tager udgangspunkt i livet på en mindre taxa-central, Krone-Taxa, i København. Her er radiorummet, hvor telefondamerne døgnet rundt prøver at bevare overblikket over faste kørsler, krævende kunder og nettet af vogne i byen. Her er også klageskranken og regnskabsdamen. Her er formandens kontor, hvor strategierne lægges for det lille familefirmas overlevelse i en tid, hvor konkurrencen med de store hyrevognsselskaber bliver stadig skarpere. Og her er, ikke mindst, værkstedet og kaffestuen, som danner rammen om hyppige sammenstød mellem enerådende vognmænd og chauffører, som gør, hvad der passer dem.

Livet indenfor på centralen støder sammen med livet udenfor på gaden. Taxa-folkets privatliv og arbejde kommer ofte på kant - virkelighederne blandes. Spørgsmålet er: Skal man blande sig - eller skal man blande sig udenom?

Personerne i Taxa har en stor aldersmæssig spredning, og når både chaufførernes private familier og kunderne trækker fokus, bliver aldersspredningen meget stor.

Hvert enkelt afsnit af Taxa indeholder de faste personers fortløbende historie, foruden de separate, afsluttede kunde-historier.

Taxa henvender sig til hele familien, bortset fra de alleryngste, skriver DR i en pressemeddelelse. Kodeordene i serien er: Drama, menneskelige dilemmaer og humor.

Stig Thorsboe er Taxa's hovedforfatter. Han er kendt for en lang række tv-serier - bl.a. Landsbyen, som han skrev sammen med sin bror Peter Thorsboe. En lang række af Danmarks førende instruktører har instrueret de enkelte afsnit af Taxa - det første afsnit har Anders Refn instrueret.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002