Kontakt os






 

TV 2 News har planer om fem magasiner
Onsdag 15. november 2006
Af Knud Hyllested
 
TV 2 News arbejder med planer om magasiner om bl.a. business, mode, biler, medier samt kultur og entertainment, men flere af dem når næppe at blive klar til premieren d. 1. december.
Flere magasinprogrammer i TV 2 News er i fare for ikke at blive klar til premieren d. 1. december skriver Berlingske Business. Aftaler om økonomi og arbejdsfordeling med samarbejdspartnerne, som bl.a. omfatter Børsen og forlaget Benjamin er endnu ikke faldet på plads.

Det er planen, at Børsen skal stå for et ugentlig businessmagasin, medens forlaget Benjamin skal producere to magasiner om mode og biler. Adm. direktør i Benjamin Johnny Laursen betegner det over for Berlingske som en ”win-win” situation og er sikker på, at aftalen nok skal komme på plads.

TV 2 News arbejder desuden på et mediemagasin med titlen ”Pressemødet”, som sandsynligvis vil blive produceret af TV2 selv, og endelig har TV 2 News’ chef, Mikkel Hertz, bebudet, at man også vil lave et magasin om kultur og entertainment.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002