Kontakt os






 

TV 2 Vejret flytter til Odense
Mandag 6. august 2012
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Siden 1994 har det været produktionsselskabet STV, der har produceret vejrudsigterne på TV 2. Men fra 2013 er det slut. TV 2|Vejret bliver fra januar 2013 i stedet en integreret del af TV 2’s nyhedsorganisation, og det betyder at TV 2|Vejret - for første gang – flytter sammen med TV 2|Nyhederne og samtidigt får man et nyt, topmoderne vejrstudie på Kvægtorvet i Odense.
”Vi vil satse endnu mere på vejret i nyhedsdækningen, når TV 2|Vejret bliver en del af TV 2’s nyhedsorganisation og får flere billeder og et større produktionsapparat bag sig. På den måde får vi større fleksibilitet og tyngde i dækningen af vejret – både i det daglige og når vejret med f.eks. skybrud og stormflod dramatisk ændrer hverdagen for danskerne,” siger TV 2s nyhedsdirektør, Michael Dyrby.

TV 2|Vejret får bygget et topmoderne studie på Kvægtorvet. Her bliver der både mulighed for at være inde i studiet og ude i TV 2’s gårdhave – og for at fortælle om vejret med hjælp af den nyeste teknologi. Samtidig kan der sendes i HD-kvalitet fra TV 2|Vejrets studie.

”Vi kan ikke love, at vejret bliver bedre, men vi vil arbejde benhårdt på, at dækningen af vejret bliver bedre. TV 2 laver vejrprogrammer for hele Danmark, og derfor er det en styrke, at TV 2|Vejret placeres midt i landet. Sammenlægningen med TV 2|Nyhederne betyder, at vi kan rykke hurtigt og endnu bedre, når vejret viser tænder eller præsenterer sig fra sin allersmukkeste side,” siger Michael Dyrby.

Det er Peter Tanev, der står i spidsen for vejrholdet på TV 2. Han siger: ”At blive en del af TV 2|Nyhederne er fantastisk for formidlingen af vejret til danskerne. Det ligger i god tråd med den udvikling, vi har haft på TV 2|Vejret de seneste år med etablering af egen vejrmodel og vejrvarsler.”

TV 2|Vejret blev etableret i 1994 og har siden starten været produceret for TV 2 af produktionsselskabet STV – først på Sprogø, siden i Odense og nu i København. Det er i forbindelse med udløb af kontrakten med STV, at TV 2|ejret flytter til Odense og bliver en integreret del af TV 2’s nyhedsorganisation.


Foto: Peter Tanev (Foto fra Peter Tanevs Facebook-side)


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002