Kontakt os






 

2009 har været et godt pris-år for DR
Mandag 4. januar 2010
Af Karsten Jensen
 
Kåre Quist fra ’Kontant’ og Iben Maria Zeuthen fra P3 har modtaget en i 2009. Det samme har ’Livvagterne’ fra DR1 og snobberne i ’Rytteriet’ på P1 og P2. Koncerthuset har fået adskillige, og journalisten Tom Heinemann ligeså.

DR og DRs samarbejdspartnere har i 2009 haft en rekordhøst af danske og udenlandske priser for programmer, film, musik, netsteder og andre tjenester, som DRs medarbejdere har stået bag; samt for programmer og film, hvor DR har været coproducent eller har ydet produktionsstøtte.

En statusopgørelse over DRs prishøst i året, der snart er væk, viser, at DR det seneste år har sikret sig 180 priser mod 173 i 2008, hvor der også blev sat ny rekord.

Det er især specifikke programmer og medarbejdere, der er "blevet hædret mere" i årets løb end tidligere. I 2009 har DR for eksempel i alt modtaget 51 priser for programmer og udgivelser (mod 42 priser i 2008), mens 33 DR-medarbejdere og medvirkende har hentet personlige priser. Her var tallet 23 i 2008. Derudover her der så været priser til film og coproduktioner, faglige priser, arkitekturpriser, sprogpris og meget andet.

"DR har et stort udbud af forskellige programmer og tjenester, og det glæder mig, at priserne også er faldet inden for stort set alle felter. Radio- og tv-programmer og -værter tegner sig fortsat for de fleste, men også på mobilområdet og på nettet har DR haft en god prishøst. Det er yderst positivt, at branchefolk og juryer også finder, at dét, DR leverer, er af en høj standard," siger DRs generaldirektør Kenneth Plummer.

Han fremhæver for eksempel årets Emmy til dramaserien ’Livvagterne’ som noget helt særligt, ligesom det var specielt flot, at DR i 2009 kunne rejse hjem fra Italien med to af de eftertragtede Prix Italia-priser - for bedste kunst- og kulturprogrammer og bedste public service-site. Samtidig hentede DR for niende år i træk årets danske Tv-Oscar for bedste dokumentar for ’CIA’s danske forbindelse’.

"Og så er der al mulig grund til at fremhæve Koncerthuset. For et år siden på denne tid glædede jeg og mange andre os til at indvie huset. Siden da har der været hundredvis af koncerter, omkring 200.000 gæster i huset, og så er det blevet til seks priser på cirka et år. Det er utroligt positivt," siger Kenneth Plummer.


Nogle af de andre markante priser i årets løb:

* To førstepriser ved Nordisk Barne TV-festival for dramaserien ’Mille’

* 15 ud af 26 priser ved Producentforeningens årlige danske Tv-festival

* Osiris-førstepris fra FN’s fødevareorganisation FAO til dokumentaren ’Den Bitre Smag af Te’ af Tom Heinemann og Erling Borgen

"Nordens sports-Cavling" - Tégners Mindelegat - til journalist Niels Christian Jung for afsløringer i bl.a. cykelverdenen

* Formidlingsprisen 2009 fra Statens Kunstråd til Jes Stein Pedersen

* Publicistprisen 2009 til journalist Lasse Jensen fra ’Mennesker og Medier’ på P1

* Promax Europe Award for tv-spot om ’P1 Morgen’

* Ni ud af 12 Radiodays-priser ved den årlige danske radiobranche-festival

* Jacob Gades Legat 2009 til DR Big Bandet

* Førstepris ved 6. Annual Global Messaging Awards i London til interationsværktøjet ’Summeren’

* FIAT-prisen fra International Federation of Television Archives ved verdenskonferencen i Beijing til DRs netsted for arkivprogrammer, dr.dk/bonanza.

* En række priser til Anders Østergaards dokumentarfilm ’Burma VJ - reporter i et lukket land’, bl.a. British Documentary Award.

* Den Europæiske Stålpris m.fl. til Koncerthuset


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002