Kontakt os






 

Tv-serie skal vise et år i nationalpark
Tirsdag 27. november 2012
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Nationalpark Mols Bjerge er ved at samle kræfter til en stor tv-produktion. I ét år vil kameraerne følge natur og mennesker i den østjyske nationalpark. Det skal blive til seks udsendelser, som Nationalpark Mols Bjerge vil forsøge at afsætte til en landsdækkende tv-kanal.


Nationalpark Mols Bjerge skyder 300.000 kr. i tv-projektet, som skal realiseres sammen med en privat samarbejdspartner.

Den kommende tv-serie skal bestå af seks afsnit, hver af en halv times varighed, og skal vise årets gang i den 180 kvadratkilometer store nationalpark.

"Men den skal samtidig være et dokument, som præsenterer eksempelvis de personer, der nu og her færdes og har betydning i Nationalpark Mols Bjege. På den måde bliver det et historisk dokument," understreger projekt- og formidlingsansvarlig i nationalparken Bo Skaarup overfor Århus Stiftstidende.

Bo Skaarup siger videre til avisen: "Det står fast, at vi skal lave optagelser på alle årstider og samtlige tidspunkter af dagen. Programmerne bliver sandsynligvis et patchwork af den mangfoldighed, som nationalparken byder på. Omdrejningspunktet for arbejdet bliver en campingvogn, som skal placeres forskellige steder i nationalparken."

TV 2 Østjylland har allerede givet tilsagn, om at ville sende de seks udsendelser fra Nationalpark Mols Bjerge, men nationalparken vil også forsøge at få en landsdækkende tv-kanal til at vise udsendelserne.


Foto: Nationalpark Mols Bjerre. (Fotograf: Christian Stougaard Olsen, www.danmarksnationalparker.dk/Mols/ )



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002