Kontakt os






 

Kendte TV 2-ansigter er på det royale hold
Onsdag 24. marts 2004
Af Karsten Jensen
 
Den 14. maj er det Jes Dorph-Petersen, der er ankermand for holdet. Rent fysisk vil Jes have kommandoen i studiet i Operaen, og han sekunderes af en række af andre kendte værter og eksperter.
Blandt andre Michéle Bellaiche, der er reporter på Operaen, Europa-korrespondent og ekspert i de europæiske kongehuse Ulla Terkelsen og TV 2s politiske redaktør Kaare R. Skov.

Flemming Toft er på plads onsdag, når det kommende brudepar modtages på Københavns Rådhus, og desuden stiller TV 2 | Nyhederne med Mikael Kamber, Jesper Steinmetz, Tina Nikolajsen, Samuel Rachlin og Niels Brinch. Fra Vejret møder seerne blandt andre Peter Tanev, der er med på Operaen den 14. maj, Sisse Fisker er udlånt fra TV 2/Sporten, og Lise Rønne fra Rundfunk og Bubber fra Snurre Snups Søndagsklub er også med på holdet.

De fire Go’morgen Danmark-værter Henriette Honoré, Anette Kokholm, Michael Meyerheim, Ole Stephensen, samt Anna Gaarslev og Hans Pilgaard fra Go’ aften Danmark er også på banen, og desuden dukker Annette Juhler Kjær, tidl. Go’ aften Danmark, op som reporter den 14. maj.

I løbet af ugen og på selve bryllupsdagen kan seerne også møde et panel af dygtige eksperter og gæster, blandt andre frisørerne Gun-Britt Zeller og Søren Pjedsted, dessertkok Morten Heiberg, Jens Peter Kolbeck, køkkenchef og daglig leder af Mols Kroen og tidligere dronningens kok i syv år, vinsmagerne fra morgen-tv Tim Vollerslev og Per Pallesen, komtesserne Camilla, Josefine og Feodora af Rosenborg. På modefronten kommer blandt andre Malene Malling og Susanne Rützau, mens historiker Claus Bjørn og pensioneret garderhusar-major Rolf Christensen begge besidder en stor viden om det royale.

Inge Correll fra Havreholm Slot fortæller om takt og tone ved royale fester og Erik Bering om blomster. Desuden vil seerne møde de to livsstilseksperter og holdkaptajner fra ”Den 6. Sans” Henrik Byager og Gitte Madsen, der ved noget om danskernes forhold til kongehuset, og Kasper Bech Holten, operachef, fortæller om og viser rundt på Operaen.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002