Kontakt os






 

JP/Politkkens Hus køber sig ind i Skandinavisk Film Kompagni A/S
Tirsdag 9. august 2005
Af Karsten Jensen
 
JP/Politikens Hus, der tidligere har meldt sig som interesseret køber af TV 2, har købt halvdelen af produktionsselskabet Skandinavisk Film Kompagni. I løbet af få år overtager avis-koncernen alle aktierne i Skandinavisk Film Kompagni, der for TV 2 bl.a. producerer 'Go' Morgen Danmark. Skandinavisk Film Kompagni producerer også for DR..
JP/Politikens Hus udgiver dagbladene Ekstra Bladet, Jyllands Posten og Politiken samt en række lokal- og gratisaviser. Herudover driver koncernen forlags- og trykkerivirksomhed.

Skandinavisk Film Kompagni blev stiftet af journalisterne Jørgen Koldbæk og Erik Stephensen i 1996 og har indtil købet været 100 % ejet af selskabets medarbejdere - blandt andre Michael Meyerheim, Ole Stephensen og Jarl Friis-Mikkelsen.

I forbindelse med købet indtræder administrerende direktør Lars Munch og direktør Merete Eldrup i selskabets bestyrelse, som herudover vil bestå af Jørgen Koldbæk og Erik Stephensen.

Jørgen Koldbæk og Erik Stephensen fortsætter som direktører i Skandinavisk Film Kompagni. Der forventes foreløbigt ikke ændringer i driften af selskabet, der i det seneste regnskabsår havde et overskud på godt fire mio. kr.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002