Kontakt os






 

Nyt sketchshow med Amin Jensen på dk4
Onsdag 9. oktober 2013
Af Stig Hartvig Nielsen
 
I anledning af Amin Jensens 20-års jubilæum, blænder dk4 - på lørdag den 12. oktober - op for første afsnit af sketchshowet 'Hr. og fru Jensens kabelpakke', som ikke tidligere er blevet vist på tv.


I 'Hr. og fru Jensens kabelpakke' kan man bl.a. opleve Amin Jensen i karakterer som børnevært, ambulanceredder og ikke mindst som hr. Jensen, der sidder med sin kone, Jonna (Pernille Schrøder), i en lille lejlighed i København og zapper mellem tv-kanalerne. I løbet af aftenen får hr. og fru Jensen besøg af en gæst, som kommer forbi og får en kop kaffe.

I første program er det David Owe, der er gæst i den lille lejlighed, og fru Jensen er nysgerrig for at høre, om David Owe er en god handyman, og om han har nogle ar på kroppen, som hun må se. Hr. Jensen er faktisk ikke specielt interesseret i at møde David Owe - han vil hellere se noget tv.

Udover Amin Jensen og Pernille Schrøder medvirker bl.a. også Anders Bircow.

Fra dk4 lover man, at seerne kommer til at opleve komik og satire i en kombination med talkshow, som ikke før er set.

'Hr. og fru Jensens kabelpakke' har premiere på lørdag den 12.oktober kl. 20.30 på dk4.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002