Kontakt os






 

Priser til Piv Bernth og 'Hotel Zimmerfrei'
Fredag 11. oktober 2013
Af Stig Hartvig Nielsen
 
DRs dramachef Piv Bernth har modtaget World Screen Content Trendsetter Award for arbejdet med at lave 'Forbrydelsen's 40 afsnit. Og programserien 'Hotel Zimmerfrei' har fået tv-prisen C21/FRAPA Format Awards i kategorien 'Bedste comedy'.


Tidligere på ugen fik Thomas Blachmans underholdningsformat 'Mentor' en pris på den halvårlige tv-branchefestival MIPCOM i Cannes for årets 'bedste konkurrence-reality-format'. Men priserne på MIPCOM fortsætter med at regne ned over DR.


DRs dramachef får trendsetter-pris

Det er de færreste, der kan skrive på cv’et, at de har fået en trendsetter-pris. Men det kan producenten på de 40 afsnit af ’Forbrydelsen’, Piv Bernth fra DR Fiktion, nu gøre.

Prisen blev i år uddelt for tredje gang, og det er det New York-baserede internationale mediemagasin World Screen, der står for prisuddelingen i fællesskab med MIPCOM.

”Ingen anden dansk produktion har haft så stor indvirkning på den internationale dramaverden som ’Forbrydelsen’. DRs serie har været med til at starte den skandinaviske dramabølge, der er gået verden rundt i løbet af de seneste år. Serien blev et kulthit i England, den er blevet blev solgt rundt om i verden og blevet genskabt i USA,” lød det blandt andet i motiveringen for at give Piv Bernth prisen.

Piv Bernth siger selv: ”Det er en stor cadeau til hele holdet bag ’Forbrydelsen’-trilogien – ikke mindst hovedforfatter Søren Sveistrup og hovedrolleindehaver Sofie Gråbøl - for det kæmpe arbejde, som alle har lagt i udviklingen og produktionen af de 40 afsnit,” og tilføjer:

”DR kan være stolt over, at dramaserierne skaber fokus på innovation og kreativitet og dermed bliver trendsettere for fiktionsproducenter over hele verden.”


DR2-hotel får pris for formatet

DR og produktionsselskabet Immergut samt impro-comedygruppen Specialklassen fået at vide, at driften var til fem stjerner.

Programserien ’Hotel Zimmerfrei’, der bød på impro-comedy på tv har netop fået tv-prisen C21/FRAPA Format Awards i kategorien ’Bedste comedy’ på MIPCOM branchetræffet.

’Hotel Zimmerfrei’ handler om et lille lukningstruet provinshotel. Specialklassen spiller og improviserer hele personalet på hotellet, der i hvert afsnit bliver udsat for flere prøvelser af blandt andre ugens gæst på hotellet. Undervejs var det for eksempel Rasmus Bjerg, Uffe Rørbæk, Nicolas Bro, Helle Dolleris, Bodil Jørgensen og mange flere, der var hotelgæster.

Programredaktør på DR2 Peter Gren Larsen glæder sig over prisen til DR2-comedyserien:

”DR2 tog en chance med et originalt og meget anderledes format og nogle nye og dygtige skuespillere. De og Immergut knoklede for det, og derfor er det virkelig dejligt at det har båret frugt.”

Med sejren til ’Hotel Zimmerfrei’ sikrede DR-programmer sig to af de syv format-priser, der blev uddelt ved C21/FRAPA Format Awards. Den anden pris – for ’Bedste konkurrence-reality-format’ gik som nævnt til DRs fredagsunderholdningsprogram ’Mentor’, som Thomas Blachman, DR og Nordisk Film TV har udviklet i fællesskab.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002