Kontakt os






 

'Under the Dome' på TV 2 Zulu
Onsdag 27. november 2013
Af Stig Hartvig Nielsen
 
TV 2 Zulu byder i december på alternativ julehygge med musikdokumentarer og den nye amerikanske dramaserie 'Under the Dome', der vises på blot fem dage.


TV 2 Zulu skruer igen i år julemåneden lidt anderledes sammen end andre, og byder på ny serie og musikdoks, skriver TV 2 i dag i en pressemeddelelse.

Allerede først i december kan seerne glæde sig til tv-premieren på hele første sæson af den amerikanske successerie 'Under the Dome', som er baseret på en bestseller af Stephen Kings og produceret af Steven Spielbergs Amblien Television.

På blot fem dage kan seerne følge hele første sæson af 'Under the Dome', hvor indbyggerne i den lille by, Chester’s Mill, en smuk efterårsdag pludseligt bliver spærret inde under en kæmpemæssig, gennemsigtig kuppel. I løbet af få minutter falder døde fugle ned fra himlen, fly styrter til jorden, strømmen forsvinder, og familier bliver fanget på hver sin side af kuplen. Ingen kan komme ind – og inden kan komme ud.

Mad, vand, ilt og andre fornødenheder svinder hastigt, når der ikke kan komme nye forsyninger til byen, og panikken begynder at brede sig. Alt er tilsyneladende ude af kontrol i Chester’s Mill, og totalt isoleret fra den omkringliggende civilisation er indbyggerne nødt til at kæmpe for sig selv i en ny virkelighed, der er fyldt med intriger og farer.

På rollelisten findes bl.a. Dean Norris fra 'Breaking Bad', Mike Vogel fra 'Pan Am' og 'Twilight'-skuespillerinden Rachelle Lefevre.

Serien, der havde premiere i USA i juni 2013, er den mest sete primetime-serie på CBS i den forgangne sommer, og næste sæson er allerede bestilt.

TV 2 Zulu viser alle 13 afsnit af seriens første sæson fra mandag den 2. december til fredag den 6. december - hver aften fra kl. 21.


Musiklegender på TV 2 Zulu

Zulu sætter også fokus på musiklegender og store musikfænomener, og i en hel uge i december kan seerne underholde sig med musikdokumentarer og premierer. Zulu-seerne kan bl.a. komme helt tæt på den karismatiske forsanger Kurt Cobain og rockbandet Nirvana, når Zulu sender historien om manden, der startede grungerocken – fortalt af dem, der kendte ham bedst.

Der er også andre musiklegender på programmet - bl.a. 'Kongen af Pop' Michael Jackson, 90'ernes Spice Girls og provokatøren Lady Gaga.


Foto: Den amerikanske dramaserie 'Under the Dome' er baseret på Steven Kings bestseller af samme navn. (Foto: CBS / TV 2)



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002