Kontakt os






 


Torsdag 17. marts 2005
Kvalitetsfilm på TV 2 Zulu
Under titlen "Langfilm på Zulu", viser TV 2 Zulu i de kommende uger hver lørdag en seværdig amerikansk spillefilm, skriver Berlingske Tidende. Det begynder på lørdag den 19. marts med Michael Caton-Jones' 'Rob Roy' - om en tapper skotsk frihedshelt, og en sådan heroisk figur i kilt kan man også møde den 30. april i Mel Gibsons 'Braveheart'. Blandt de øvrige film er Michael Ciminos 'The Deer Hunter' den 9. april og Steven Spielbergs 'Saving Private Ryan' den 7. maj. (TN)

Torsdag 17. marts 2005
FC Zulu har kvalificeret sig til Cannes
FC Zulu-konceptet er solgt til fire lande - og formatet bliver et hovednavn ved den internationale tv-messe i Cannes. Læs mere

Torsdag 17. marts 2005
Kendte konspirationsteorier testes på Discovery Channel
Discovery Channel viser nu serien 'Konspirationsteorier' i fem afsnit. Programmet går videnskabeligt til værks over for fem forskellige konspirationsteorier og gør alt for at skille fakta fra fiktion. Serien tester ikke danske konspirationsteorier, men griber fat i nogle internationale, og yderst interessante og aktuelle teorier. Første afsnit, der sendes den 6. april kl. 21.00, handler om Da Vinci-mysteriet. Senere følger programmer, der omhandler teorierne om Rudolf Hess' flyvetur, Robert Maxwells død, Kursk-ulykken og Pave Johannes Paul I. (TN)

Torsdag 17. marts 2005
Ti europæiske tv-stationer samarbejder om indvandringens historie
Når DR2 på lørdag kl. 14.10 viser det første afsnit af ti i serien 'Fremmed i Europa - den europæiske indvandrings historie', ligger der et ganske særligt samarbejde bag. 'Fremmed i Europa' er nemlig et eksempel på, at ti public service-stationer, som alle er medlem af EBU, er gået sammen om et fælles projekt om at fortælle om indvandrerhistorien i Europa. Læs mere

Torsdag 17. marts 2005
Jacob Mejlhede ny chef for MTV Nordic
MTV Nordic, der er på vej med nye nationale koncepter i bl.a. Danmark i konkurrence med The Voice TV, er gået på strandhugst hos konkurrenten. Programdirektør i TV Danmark, Jakob Mejlhede (32), bliver ny programdirektør på MTV sammen med et helt nyt team, skriver Berlingske Tidende i dag. Læs mere

Onsdag 16. marts 2005
Advokater siger Bent Bjørn kan fyres
TV 2/Nords bestyrelse har haft advokater til at undersøge om Bent Bjørn kan fyres. Undersøgelsen rejser alvorlig kritik af Bent Bjørns omgang med regionalsenderens penge. Af den uvildige advokatundersøgelse fremgår bl.a., at Bent Bjørn har ladet TV 2/Nord betale private udgifter og dyre udlandsrejser ligesom han uden bestyrelsens godkendelse har givet sig selv lønforhøjelse. Undersøgelsen peger også på transaktioner til datterselskabet NMC Erhverv, der har fået tilført 300.000 kr., oplyser Ritzau, der skriver at TV 2/Nord ifølge undersøgelsen kan fyre Bent Bjørn og afkræve erstatning. Selv afviser Bent Bjørn alle beskyldninger.(KJ)

Onsdag 16. marts 2005
TV 2 beskyldes for at være regeringsvenlig
Danmarks Statistik offentliggjorde sidst i februar nye tal for arbejdsløsheden. Her valgte DRs TV-Avisen at kritisere regeringens valgløfte, sammenholdt med antallet af arbejdsløse, der var i stigning. På TV 2 Nyhederne var nyheden ikke topprioritet som hos DR. Forsker og debattør beskylder TV 2 for at være regeringsvenlig og ignorere de glemte valgløfter, skriver Fyens Stiftstidende. Læs mere

Onsdag 16. marts 2005
’Desperate Housewives’ godt fra start
I USA kender alle den yderst omtalte og prisbelønnede tv-serie ’Desperate Housewives’, der nu vises på TV 2. Noget kunne tyde på at serien også bliver velkendt af de danske seere. I hvert fald er serien kommet godt fra start. Læs mere

Onsdag 16. marts 2005
Små stationer tager fra de større
Selvom TV 2 har tabt ca. 1 pct. af al kommerciel tv-sening, i målgruppen 15-50 år, vinder TV 2 som helhed markedsandele idet TV 2 Zulu er gået frem med ca. 1 pct. og TV 2 Charlie har opnået en kommerciel share på 1.1 pct. Mediaedge:cia har kigget nærmere på Gallup TV-Meter og konkluderer, at TV 2s fremgang er sket på bekostning af Viasat-kanalerne, hvor TV3 iflg. Gallup TV-Meter har tabt 1.5 procentpoint. Læs mere

Tirsdag 15. marts 2005
DR genudsender 'En Kongelig Familie'
Tv-serien 'En Kongelig Familie' har været så stor en international succes, at DR1 nu vælger at genudsende den i den bedste sendetid, nemlig seks søndage i træk kl. 20, første gang 3. april. Serien er blevet vist i flere end 100 lande, og tilrettelæggerne Anna Lerche og Marcus Mandal har bl.a. modtaget hele fem amerikanske priser for serien. (KJ)

Tirsdag 15. marts 2005
Norge: Live-tv fra mobiltelefon
NRK har benyttet en mobiltelefon med indbygget kamera i transmissionen af ski-maratonet ’Vasalopet’. En journalist fra NRK deltog i løbet og sendte direkte live-tv fra en 3-mobiltelefon. Læs mere

Tirsdag 15. marts 2005
Connie Nielsen vært i HCA-show i Parken
Danmarks internationale filmstjerne, Connie Nielsen, kan opleves live i Danmark for første gang, når hun bliver vært i det store show i Parken "Once Upon a Time", som transmitteres direkte på DR1 den 2. april. Læs mere

Tirsdag 15. marts 2005
DR skrinlægger serie om vikinger
DR har skrinlagt planer om at opføre en vikingelandsby i samarbejde med Moesgaard Museum ved Århus og lave en omfattende historisk serie i 10-12 afsnit om vikingernes liv. Læs mere

Mandag 14. marts 2005
Tv-Oscar til 'Den dyre støtte'
DR Dokumentars udsendelse 'Den dyre støtte', som tidligere har modtaget en Prix Italia, løb med hæderen og de 100.000 kroner, da Billed-Bladets Tv-Oscar blev uddelt fredag aften. Læs mere

Fredag 11. marts 2005
Irland: Dave Allen død
En af de mest respekterede og indflydelsesrige komikere og entertainere i sin generation, irske Dave Allen, er død i en alder af 68. Dave Allen blev i 70'erne kendt og elsket for shows som bl.a. 'Dave Allen at Large' siddende på en barstol med en cigaret i den ene hånd og et glas whisky i den anden - samt ikke mindst hans politisk ukorrekte stil, hvor han ofte fokuserede på emner som sex og religion. Læs mere

[<] 1 2 3 4 5 6 7 [>]








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002