Kontakt os






 

Roj TV indstilles til Nobels Fredspris
Mandag 31. januar 2011
Af Stig Hartvig Nielsen
 
I morgen indstiller 150 folkevalgte politikere og menneskeretsforkæmpere den terrorsigtede kurdiske tv-station Roj TV til Nobels Fredspris. Bag indstillingen står en række folkevalgte parlamentarikere, professorer og menneskeretsforkæmpere – bl.a. Desmond Tutu, der i 1986 selv modtog fredsprisen for sin kamp mod Sydafrikas apartheid-regime.
"Roj TV sikrer, at omverdenen får kendskab til kurdernes lidelser og forholdene i Tyrkiet. De tyrkiske medier ligger under pres af det tyrkiske styre og fortæller kun en flig af sandheden. Roj TV gør billedet mere nuanceret. Og det giver kurderne selvfølelse og en tro på retfærdighed, fortæller en af de danske stillere," Inge Genefke, til dagbladet Arbejderen.

Hun er læge og stifter af Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT). Hun har har 40 gange været i Tyrkiet for at overvære retssager mod kurdiske fanger.

Justitsminister Lars Barfoed (K) terrortiltalte i slutningen af august Roj TV, fordi tv-stationen har har bragt interviews med sympatisører og ledere af den kurdiske oprørsbevægelse PKK og reportager fra kamphandlinger mellem kurdere og tyrkiske myndigheder.

De Konservatives retsordfører, Tom Behnke, er ikke begejstret for udsigten til, at Danmark sætter en kandidat til fredsprisen på anklagebænken for terrorstøtte.

– Det kan da virke underligt, at en tv-station, som justitsministeren har valgt at tiltale for støtte til terrorisme, nu bliver indstillet til Nobels Fredspris, siger Tom Behnke til Arbejderen.

Roj TV er glade for skulderklappet: "Det er vigtigt at gode mennesker som eksempelvis Desmond Tutu kan se, at dét vi laver bidrager til en fredelig løsning på konflikten. Vi arrangerer debatmøder, sikrer dialog og at begge parter i konflikten får lov til at fremføre deres synspunkter. Indstillingen til fredsprisen og støtten er især vigtig i en situation, hvor vi bliver forsøgt politisk marginaliseret," siger Roj TV’s administrerende direktør, Imdat Yilmaz, til Arbejderen.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002