Kontakt os






 

Jill: "Det er for syret"
Fredag 2. april 2004
Af Karsten Jensen
 
Jill vandt Big Brother for tre år siden. I går forlod hun showet Big Brother Reality Allstars endnu en gang som vinder – og 250.000 kroner rigere. Til tvnyt.com siger den 28-årige Jill: ”Det er for syret”.
Jill er overvældet af, at det endnu engang blev hende, der vandt Big Brother-showet. Hun kan ikke forklare hvorfor hun er i stand til at vinde sådan et show hele to gange, men siger, at det var rart at få det hele sluttet af. ”Nu har folk set mig for tre år siden og det var rart at kunne runde det af i går”. Præmien på en kvart million kroner skal forsøde tilværelsen under hendes studier som psykoterapeut ligesom hun vil tage familien med på en rejse til Egypten.

Jill forklarer til tvnyt.com, at det ikke var så underligt at træde ind i huset igen, men at hun denne gang var mere afklaret inden hun trådte ind i huset. ”Jeg er blevet ældre og mere moden siden sidst” og siger at hun trods tv-erfaringerne som TvDanmark-vært ikke har lavet nogen strategi. ”Man kan ikke 24 timer i døgnet være bevidst om, at der er tv-kameraer på hele tiden”.

Jills bedste oplevelse i huset var den aften hvor hun fejrede fødselsdag. ”Dagen begyndte godt nok med nogle diskussioner, men det endte med at blive en dejlig fødselsdag” og tilføjer, at det værste ved opholdet var at være spæret inde i så lang tid”.

Jill fortæller, at hun egentlig havde glemt hvor hårdt det er at opholde sig i huset i så lang tid: ”Jeg fatter slet ikke hvordan jeg kunne være inde i huset så lang tid under det første ophold”, slutter vinderen af Big Brother Reality Allstars.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002