Kontakt os






 

'Førstevælger' flytter sendetidspunkt
Torsdag 21. september 2006
Af Stig Hartvig Nielsen
 
DR1’s nye underholdnings- program, 'Førstevælger', fik mildst sagt ikke den succes hos hele familien Danmark fredag aften, som DR havde håbet. Det første program fredag aften blev set af bare 247.000 seere, mens 'Vild med dans' på TV 2 havde 1.2 mio. seere. ''Det er naturligvis ikke tilfreds- stillende," siger DR1-chef Ulla Pors Nielsen. Som en konsekvens heraf og fordi programmet har størst succes blandt børn og unge flyttes 'Førstevælger' derfor til lørdag kl. 19.
'Førstevælger' vil dermed blive sendt lørdag aften lige inden Matador, og DR håber dermed at skabe, hvad DR kalder "en endnu bedre start på en fantastisk lørdag aften for familien på DR1".

"'Førstevælger' er et nyt koncept, som DR selv har udviklet, og vi ved godt, at det er forbundet med større risiko, end hvis man køber et allerede successikret tv-format fra udlandet. Men DR har nu engang en forpligtelse til at tage sådanne initiativer og dermed løbe en risiko - for at skabe et alternativ for familier med børn," slutter Ulla Pors Nielsen.

Nu på lørdag kl. 19.00 viser DR1 højdepunkter fra Kejserinde Dagmars genbegravelse, og 'Førstevælger' sendes derfor næste gang lørdag den 30. september kl. 19.00.

Fredag d. 22. september kl. 20.00 og fredag d. 29. september kl. 20.00 sender DR1 i stedet Niels Hausgaards nyeste show fra 2006, hvori mænd og kvinder, Muhammed-tegninger, kristne stridsmænd, ægteskab, humor og politik er nogle af hovedingredienserne. Hausgaard optræder under overskriften 'Vildskab' sammen med guitaristen Christian Alvad og sangerinden Tine Refsgaard - med sin helt egen blanding af anekdoter og sange.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002