Kontakt os






 

Reality-serie på TV 2 om elitesoldater
Onsdag 21. december 2016
Af Redaktionen
 
'Korpset - gjort af det rette stof', er en ny serie som vises på TV 2 fra onsdag den 4. januar kl. 20.00. I alt 30 toptrænede danske mænd sættes på en "ultimativ" prøve. En prøve, som de alle har fysikken til - men har de også psyken?
Prøven, som de 30 toptrænede danske mænd, der skal deltage i TV 2's nye serie, bliver sat på, består af otte dage på et specialdesignet træningskursus baseret på fire tidligere elitesoldaters egne erfaringer fra både kamp og øvelser. Har de 30 mænd potentialet til at blive elitesoldater? Er de gjort af det rette stof, spørger TV 2 i dag i en pressemeddelelse.

De 30 mænd er fysisk stærke. De har adskillige maratonløb, ultraløb i junglen og ironmans på deres cv'er, og de er nøje udvalgt til at deltage i kurset, for det er mænd, der umiddelbart har de fysiske forudsætninger for at klare sig igennem ugen.

Men allerede på de to første dage falder hammeren. Tungt. De timelange øvelser, blodige vabler og dehydrering skærer voldsomt ned på feltet. De 30 bliver til 20, og det går op for deltagerne, at det kræver mere end bare ironman-form at gennemføre kurset.

Thomas Rathsack er tidligere elitesoldat og er chefinstruktør på kurset. Han får assistance af tre tidligere elitesoldater. Det er de fire, der med deres mere end 30 års samlet militær erfaring, har specialdesignet kurset - baseret på deres egne oplevelser træning og kamp - og med det ene formål: At finde frem til de få af de 30 deltagere, der er "gjort af det rette stof".



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002