Over de kommende fredage mindes DR2 nyligt afdøde Eric Rohmer med en lille håndfuld af den franske nybølgeinstruktørs bedste film
Mandag den 11. januar døde den franske mesterinstruktør Eric Rohmer, 89 år gammel. Sammen med instruktører som François Truffaut og Jean-Luc Godard var han en af drivkræfterne i 1960'ernes nye franske bølge, som for altid ændrede filmens væsen og desuden var stærkt medvirkende til, at film omsider blev anerkendt som kunst, den syvende kunstart. Rohmer skrev sammen med kollegaen Claude Chabrol en bog om Hitchcock, men i modsætning til Chabrol var han ikke selv inspireret af thrillermesteren - eller nogen andre. Han var nok den, der mest konsekvent holdt ved sin helt personlige stil og linie. Og han fortsatte med at lave film i en høj alder - den sidste, 'Les amours d'Astrée et de Céladon', er fra 2007.
Rohmers linie kan sammenlignes med de langt senere Dogme-idealer. Hans budgetter er tilsvarende minimale, skuespillerne ofte ukendte, og hans stil elegant, charmerende og levende, men minimalistisk. Så minimalistisk, at dialogen står næsten ene tilbage. Dog er vi ikke i teatrets verden, men snarere i den moderne roman, hvor alt er beskrevet gennem personernes tanker. I Rohmers dialoger flyder tankerne så frit som en 'bevidsthedsstrøm'.
Alt drejer sig om kærligheden, der vendes og drejes, præget af den forelskedes evige håb og tvivl, jalousi og fryd, smerte og glæde. Filmene ligger i serier ganske som en novellesamling: I 1990'erne gjaldt det 'Eventyr om de fire årstider'; fra slutningen af 1960'erne var det 'Seks moralske fortællinger'; og i 1980'erne var det 'Komedier og ordsprog'.
DR2's lille Rohmer-serie indledes af 'Pauline på stranden' fra 1983, som indbragte Rohmer instruktørprisen ved filmfestivalen i Berlin, og som netop hører til serien 'Komedier og ordsprog'. Komedie skal her forstås som let, legende sædeskildring, hvor sex og umiddelbart begær krydser klinger med forestillinger om den evige og berusende kærlighed.
Pauline er 15, det er ferie og badevejr, og den flotte kusine Marion har taget hende med i sommerhus. I de varme sommerdage og -nætter op-lever hun de voksnes kærlighed gennem Marion og gør sine egne første erfaringer.
Pierre, som de møder på stranden, elskede Marion, før hun blev gift og gør det stadig. Hvorfor har han ikke en chance? Fordi han ikke ejer gnist af alt det mystiske og farlige, som han drages af hos Marion, og som hun ønsker hos en mand. Det har Henri, som forfører og bedrager ethvert skørt i sigte, og som Marion falder pladask for. Hans bedrag afsløres af den jaloux Pierre i flere omgange, som ødelægger det hele for både Paulines lille eventyr og Marions store kærlighed.
Men de ryster det af sig. Om sommeren på stranden er kærligheden en leg, der nødvendigvis må afføde nogle tårer, men ikke afsætter alt for dybe sår, når man tager hjem til hverdagen i byen. Til slut lukker Pauline lågerne til sommerhusets indkørsel, som hun havde åbnet for Marions bil i starten.
Rohmer på DR2:
Pauline på stranden - fredag den 22. januar
Den grønne stråle - fredag den 29. januar
Kærlighed om eftermiddagen - fredag den 5. februar
Claires knæ - fredag den 12. februar
|
