Kontakt os






 

'Naked News' nu også i Europa
Fredag 13. august 2004
Af Thomas Nielsen
 
Fænomenet med en kvindelig tv-vært, der oplæser seriøse nyheder alt mens hun langsomt smider tøjet, er nu nået til Europa. Foreløbig får dog kun britiske og franske tv-seere mulighed for at se de kontroversielle udsendelser fra 'Naked News'.
Selvmordsbomber i Jerusalem eller underholdningssladder fra film-verdenen - indholdet gør ingen forskel: Værtinden læser op som enhver anden tv-værtinde. Men mens hun taler, trækker hun lige så stille tøjet af - og leverer vejrudsigten uden en trævl.

Fænomenet startede på nettet som en russisk hjemmeside. Så spredte det sig til Canada, hvor 'Naked News' startede i 1999. Og nu kan også seere i Europa se den usædvanlige nyhedsudsendelse, skriver Berlingske Tidende.

Nu bliver bliver 'Naked News' sendt via satellit, så seerne kan få deres daglige nyhedsudsendelser mens værtinden stripper.

"Vi er meget følsomme over for bestemte emner - f. eks. døden", siger studieværten Samantha Page ifølge Reuters Television. "Vi prøver at have respekt for disse emner - vi er i de tilfælde tilbøjelige til at beholde tøjet på", forsikrer Samantha Page.

Foreløbig er det kun i Frankrig og i Storbritannien, seere med ønsker om nøgne nyheder kan få deres ønsker opfyldt. Nyhedskanalen bliver sendt på SkyTV i Storbritannien.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002