Kontakt os






 

Styrelse advarer mod DR's dominans
Onsdag 24. maj 2006
Af Thomas Nielsen
 
Konkurrencestyrelsen mener, at DR med licenskroner i ryggen kan presse private aktører på det danske mediemarked. Det går bl.a. udover den trykte presse, mener styrelsen. DR's generaldirektør afviser påstanden.
Styrelsen slår i sin 'Konkurrenceredegørelsen 2006' ned på, at DR i dag opererer som både licensfinansieret public service-virksomhed og som kommerciel medievirksomhed.

Men skillelinjen mellem de to typer virksomhed er uklar, siger Konkurrencestyrelsens direktør, Finn Lauritzen.

"Vi mener derfor, at der skal være klarere linjer for, hvad DR må bruge licenskroner til, så DR ikke slår private aktører af banen", siger Finn Lauritzen til DR Online.

Problemet er især, at DR breder sin nyhedsformidling til stadigt flere medieplatforme med henvisning til, at det er public service. Og det øger behovet for en mere klar definition af, hvad public service er, uddyber kontorchef i Konkurrencestyrelsen Bente Skovgaard Kristensen.

"Når DR i stadigt stigende grad lægger nyheder på nettet, så har det betydning for, hvordan aviserne laver deres netaviser. Avisernes hjemmesider er afhængige af annoncer. Det er DR ikke," siger Bente Skovgaard Kristensen.

Hun forudser problemer i DRs planer om at lave et nyt nyhedsbureau, der for danskernes licenskroner skal konkurrere med private aktører.

DRs generaldirektør, Kenneth Plummer, afviser Konkurrencestyrelsens konklusioner. Han mener ikke, at der er brug for en bedre public service-definition.

"Public service er jo allerede klart defineret. Vi har en lovgivning, og vi har en public service-kontrakt, der ret klart specificerer de rammer, vi skal arbejde inden for," siger Kenneth Plummer.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002