Kontakt os






 

Viasat History fejrer Valentinsdag
Tirsdag 26. januar 2010
Af Karsten Jensen
 
Weekenden fra den 12.–14. februar står i kærlighedens tegn på Viasat History. I forbindelse med Valentinsdag den 14. februar viser kanalen en række kærlighedshistorier og dokumentar- programmer med hjertet på det rette sted.

Maria Callas: at leve og dø for kunst og kærlighed
Da Maria Callas sang Tosca i Covent Garden i 1964, kunne hun ikke vide, hvor altafgørende det ville vise sig at være for hendes karriere og liv. Det var sidste gang, hun stod på en scene – en kæmpesucces og højdepunktet i det 20. århundredes operaverden, men samtidig både begyndelsen og enden for divaen. Tab af mod, stemme og kærlighed fulgte.

Fredag 12. februar kl. 18.00


Kærlighedens kvaler
Et forhold, der er baseret på ægteskab og engagement, eller et liv på jagt efter vild og erotisk kærlighed? Denne serie er i seks afsnit og præsenteres af historikeren Amanda Vickery. Undervejs finde vi ud af, at der gennem tiderne har eksisteret en uløst konflikt mellem et hjerte, der higer efter lidenskab, drama og erotik, og et hoved, der kræver et mådeholdent, rimeligt og velafbalanceret partnerskab.

Fredag 12. – søndag 14. februar kl. 19.00


Snowdon og Margaret: Scener fra et kongeligt ægteskab
Tony Snowdon var en af 1960’ernes mest flamboyante og karismatiske personligheder – en talentfuld fotograf, der charmerede hele sin omverden. Samtidig var prinsesse Margaret, dronning Elizabeth II’s søster, en af verdens mest attråede kvinder. Dokumentarprogrammet tegner et portræt af deres ægteskab.

Fredag 12. februar kl. 20.00


En kvinde i krig og fred - Vera Brittain
I 1914 var Vera Brittain ung, forelsket og ved at gøre sig klar til at studere i Oxford. Fire år senere havde hendes liv og hele hendes generations liv ændret sig mere, end man kan forestille sig. Ved hjælp af Veras breve og erindringer samt hendes afholdte selvbiografi Ungdommens testamente giver den engelske skuespiller Jo Brand en beskrivelse af første verdenskrig set med en kvindes øjne.

Lørdag 13. februar kl. 18.00


Dickens’ hemmelige affære
I 1857, året hvor dette dokumentarprogram begynder, var Dickens formentlig den mest berømte dalevende englænder. Ikke blot var han en storsælgende forfatter og social reformator, men han stod også bag opfindelsen af det viktorianske ideal om ”den lykkelige familie”. Alligevel havde han selv forladt sin kone og havde gang i en passioneret og yderst hemmelig affære med Nelly Ternan, en 18-årig skuespiller, som var ung nok til at være hans datter.

Lørdag 13. februar kl. 20.00


I Vivaldis fodspor
Alle kender Vivaldis De fire årstider, som spilles så ofte, at vi er holdt op med at tænke over dens oprindelse. Musikken og dens komponist har imidlertid en historie fuld af passion. Programmet ser nærmere på Vivaldis liv og musik, fortalt gennem historiske dokumenter og manuskripter og med det glitrende kunstnermiljø i Venedig som baggrund.

Søndag 14. februar kl. 18.00


Barbaras store kærlighed
Dette er et portræt af Barbara Cartland, den storsælgende dronning af kærlighedsromaner. Hun var en af tidens mest produktive og populære forfattere. Cartland skrev over 700 bøger, var den første forfatter, der opnåede at blive både nummer 1 og 2 på den amerikanske bestsellerliste, og hendes romaner om længselsfulde lyserøde kærlighedsforhold er udgivet verden over.

Søndag 14. februar kl. 20.00


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002