Kontakt os






 

Mads Vangsø i spidsen for hypnose-show
Onsdag 20. april 2011
Af Stig Hartvig Nielsen
 
TV 2 Zulu er i gang med casting til et nyt, stort og originalt Zulu-underholdningsshow med Mads Vangsø som vært. Det nye massehypnose-show på TV 2 Zulu får premiere til efteråret.
Fra den 27. april til 4. maj vil TV 2 Zulu afholde casting til et nyt hypnose- show. Der vil blive søgt gennemført massehypnose med op til 300 personer ad gangen forskellige steder i landet.

De fleste mennesker er i stand til at blive hypnotiseret, men kun to ud af ti kan komme i den dybe form for hypnose, oplyser TV 2 i en pressemeddelelse.

Så under castingen vil man udvælge de ti mest modtagelige for hypnose. Disse ti skal så være hovedpersoner i det kommende Zulu-program, og får chancen for at vinde forskellige præmier.

Der er ikke tidligere brugt hypnose i den skala i et underholdningsshow på dansk tv, og på TV 2 Zulu glæder man sig meget til at prøve kræfter med udfordringen i samarbejde med hypnotisør Jeppe Schjøtz.

TV 2 Zulu afholder casting i Roskilde (27/4), København (28/4), Århus (2/5), Vejle (3/5) of København (4/5).


Foto: Mads Vangsø bliver hypnotiseret af hypnotisør Jeppe Schjøtz under optagelserne til TV 2 Zulus casting-trailer


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002