Kontakt os






 

Claus Borre til Viasat
Torsdag 3. november 2005
Af Karsten Jensen
 
Viasat meddeler i dag, at de har ansat Claus Borre. Claus Borre har i flere årtier været DR TVs førende sportsvært, før han i foråret, efter 28 år, forlod public service-stationen for at søge nye udfordringer.
"Boksning er den sportsgren, der altid har ligget mit hjerte nærmest. Og derfor er det for mig en kæmpe udfordring nu at skulle være med på holdet hos Viasat. De sidder jo reelt i dag på alle de mest interessante sportsrettigheder - herunder ikke mindst boksning. I første omgang handler mit nye job om boksekampe på sportskanalen Viasat Sport 3 - og de helt store kampe på TV3+", siger Claus Borre.

Claus Borre starter allerede i dag hos Viasat og han lægger på TV3+ -skærmen ud i bedste stil: VM-opgøret mellem de pt. to bedste bedste sværvægtere i verden, Hasim Rahman og Vitali Klitschko. VM-stævnet sendes på TV3+ natten til søndag den 13. november. TV3+ kan dog først senere i denne uge offentligggøre de præcise sendetidspunkter.

Viasat Sport har udover Claus Borre også sikret sig rettighederne til en række af de største boksestævner fra USA via HBO.

Dermed er der boksning på verdensplan hos Viasat – og der lægges ud med VM-kampen i sværvægt samt Jermain Taylor mod Bernard Hopkins II i mellemvægt om 3 uger.

Viasat har nu rettighederne til at dække 12 HBO-bokse-stævner direkte og otte stævner forskudt. I HBOs stald er stærke boksere som Oscar De La Hoya, Arturo Gatti, Erik Morales, Fernando Vargas samt den regerende verdensmester Marco Antonio Barrera.

"Vores mål hos Viasat er at sidde på al den bedste sport fra både ind- og udland. Og udover at have de bedste udøvere på skærmen, handler det for os om også at lave den bedste dækning. Det kræver de bedste medarbejdere, og her er Claus Borre en suveræn styrkelse. Vi ser meget frem til at byde Claus Borre velkommen på skærmen og bag mikrofonen - og ikke mindst glæde vores seere med endnu en ekspert", siger Peter Nørrelund, chef for Viasat Sport i Danmark.

"Det her sammenholdt med Viasats aftale om de to Klitschko-brødres titelkampe gør, at vi sidder med de bedste kampe i bokseverdenen - og med de bedste og mest vidende boksekommentatorer," siger Peter Nørrelund.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002