Kontakt os






 

Fornyet kritik af Brian Mikkelsens TV 2-salg
Torsdag 14. april 2005
Af Karsten Jensen
 
Kulturminister Brian Mikkelsen (K), der står i spidsen for den langstrakte privatiseringsproces af TV 2, bryder nu tavsheden omkring buddene og løfter et lille slør for, hvad tilbudsgiverne har sendt af løfter.
Tilbudsgiverne er selv omfattet af et tavshedspålæg, der ved brud medfører en overordentlig stor økonomisk sanktion. Men de sidste dage har to af de otte bydere, MTG og SBS rettet kritik af TV 2s privatiseringsproces. Rygterne har svirret om, at MTG har budt 500 millioner kroner mere end højeste byder, men kulturministeren maner nu rygterne i jorden og fortæller til Politiken, at MTGs bud ikke er det højeste og at MTGs bud ”sådan set ikke er større end de andre bud”.

Selvom kulturministeren har brudt tavsheden er det ikke ensbetydende med, at tavshedsløftet er ophævet for de otte bydere. Om tavshedsløftet skal ophæves undersøges for tiden, forklarer Brian Mikkelsen til Politiken.

Dansk Folkepartis gruppeformand, Kristian Thulesen Dahl, opfordrer nu Brian Mikkelsen til at fremlægge alle oplysninger om de otte tilbud.

”Du kan ikke pålægge byderne total tavshed og så selv løfte sløret for, hvad nogle har budt. Og sådan en krig på ord giver ingen mening, medmindre man i Kulturministeriet og udbyderne imellem bliver enige om at fremlægge alt til offentlig beskuelse. Det viser bare det kaos, som ministerens måde at agere på medfører”, siger Kristian Thulesen Dahl til Brian Mikkelsen i Politiken.

Også hos MTG er der undren over Brian Mikkelsen åbenhed omkring netop deres bud. MTGs direktør, Jørgen Madsen siger til avisen: ”Det er noget specielt at udtale sig om buddene, når der nu er pålagt tavshedspligt for de forskellige parter...”. Jørgen Madsen anser i øvrigt MTGs bud som en forretningshemmelighed.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002