Kontakt os






 

TV 2 slår fast: 'Vild med dans' er ikke en dansekonkurrence
Tirsdag 8. oktober 2013
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Allan Simonsen har danset sig igennem fire udgaver af 'Vild med dans' med bundkarakterer fra dommerne - men stemt videre af seerne. TV 2's underholdningschef Gitte Madsen mener, at Allan Simonsen passer perfekt ind i danse-konceptet og understreger, at 'Vild med dans' er et underholdningsprogram og ikke en dansekonkurrence.


Mens flere habile dansere er bleve stemt ud af 'Vild med dans', så er den tidligere fodboldspiller Allan Simonsen fortsat med i programmet.

Og mens en tidligere dobbeltvinder af 'Vild med dans', Marianne Eihilt, forleden til BT udtalte, at det er grotesk at Allan Simonsen stadig er med i 'Vild med dans', og at det er ærgerligt for programmet, så siger TV 2's underholdningschef, at der ikke er noget mærkeligt i, at Allan Simonsen stadig er med.

"Det er ikke en dansekonkurrence. Det er konkurrence, hvor det handler om at lære at danse. Og det er jo to meget forskellige ting. Det, Allan Simonsen er i gang med lige nu, er at lære at danse," siger hun til Ekstra Bladet og fortsætter:

"Ikke et ondt ord om den sportsgren som turneringsdans er, men det er ikke det, vi laver fredag klokken 20. Vi laver 'den grimme ælling’. Det ligger som en meget, meget integreret del af den danske folkesjæl at heppe på klodshans frem for på kongen."

Gitte Madsen forsvarer samtidigt afstemningsreglerne i programmet, som betyder at seerne kan underkende dommerne. Hun synes, at det fantastiske ved 'Vild med dans' er, at det i første omgang er TV 2's opgave at sætte et hold - og derefter tager seerne så over. "Og jeg tror ikke, at der er nogen, der er i tvivl om, at Allan Simonsen kæmper, træner og gør sit allerbedste. At han så på nogle parametre har lidt længere hjem end så mange andre, gør det jo bare til en endnu mere interessant udviklingsrejse," fastslår Gitte Madsen til Ekstra Bladet.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002