Kontakt os






 

Intet honorar til Brdr. Olsen for medvirken hos Ushi Heiku
Onsdag 5. marts 2003
Af Stig Hartvig Nielsen
 
De fleste seere morer sig, når Ushi Heiku (Annette Heick) hakker sig gennem sine pseudojapanske interviews på TvDanmark. Men Brdr. Olsen følte sig bondefanget og forlangte penge for at medvirke i 'Ushi Heiku'.
B.T. skriver i dag at Jørgen og Noller Olsen har det - ifølge deres manager - helt fint med, at der bliver lavet en joke med dem. Men de bryder sig ikke om at blive brugt/misbrugt uden at få penge for det.

Efter oplevelsen med Heiku fremsendte gruppens manager et krav om et standardhonorar. Sagen er endt med, at TvDanmark og Metronome har droppet indslaget med de populære Melodi Grand Prix-vindere.

Såvidt B.T. er orienteret, bliver musikere normalt aflønnet med mellem 7.000 og 9.000 kr. for en tv-optræden.

Avisen skriver videre, at der faktisk er andre medvirkende i 'Ushi Heiku' end Brdr. Olsen, der har fået tilbudt penge for at medvirke, og iflg. en organisationskilde så er Brdr. Olsens krav om honorar "fuldt forståeligt".


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002